Det sker, at vi ikke er så mange til spisning som forventet – især når der er fisk på menuen. Ved reste-retter er næringsværdierne naturligvis taget ud fra, hvad vi har brugt af rester. De vil jo ændre sig, hvis der bruges andre rester. Brug opskriften som inspiration.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 25 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1780/424
  • Energifordeling:
    Protein: 17 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat:
     64 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     434/103
    Protein: 4 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 17 g

Ingredienser:

  • hjemmelavede pitabrød
  • 1 ll. ds. tomatpasta (70 g)
  • 2 skalotteløg
  • En rest stegt kulmule  – ca. 100 g
  • En rest rød peberfrugt – ca. 30 g
  • Ca. ½ gul peberfrugt
  • Ca. 6 spsk. revet ost
  • Icebergsalat – ca. 120-150 g
  • 1 tsk. olie 

Tilbehør:

Sådan tilberedes pitapizza med stegt fisk:

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Flæk pitabrødene helt over, således at der bliver 6 pitapizzabunde.
  3. Smør bundene med tomatpasta.
  4. Hak skalotteløgene, og fordel dem på bundene.
  5. Fjern skindet fra fisken, og findel kødet, og fordel det på bundene.
  6. Skær peberfrugterne i strimler, og fordel dem på bundene.
  7. Drys med revet ost.
  8. Sæt pitapizzaerne i ovnen, til osten er smeltet.
  9. Snit salaten, og lynsteg den i olien.
  10. Fordel salaten på pitapizzaerne, når de er færdige.
  11. Skær tomaten i både.
  12. Servér pitapizzaerne med majs, tomatbåde og kartoffelsalat.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”