Det er praktisk at have tørret pasta i “spisekammeret”, men frisk pasta er bestemt at foretrække i madlavningen, den har bare ikke så lang holdbarhed. Hvad med at lave din egen? Det er faktisk ikke raketvidenskab. Det tager ca. 1 times tid, og det er enormt hyggeligt.
- Kategori: Tilbehør
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 60 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1251/298 - Energifordeling:
Protein: 17 %
Fedt: 12 %
Kulhydrat: 71 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 1055/252
Protein: 11 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 44 g
Ingredienser:
- 240-300 g mel – vi har forsøgt os med almindeligt hvedemel og med ⅓ groft speltmel og ⅔ sigtet speltmel, som bliver en lidt grovere pasta. Begge gav et tilfredsstillende resultat.
- 2 æg
- Evt. 1 tsk. salt – dette er ikke nødvendigt, da du kan koge pastaen i letsaltet vand.
- Evt. op til ½ dl vand
Sådan tilberedes hjemmelavet pasta:
- Hæld melet op i en stor, fladbundet skål eller på et renvasket bord.
- Lav en fordybning i melet, og slå æggene ud i fordybningen.
- Ælt mel og æg sammen. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen bliver for tør – men ælt et godt stykke tid, inden du tyr til at hælde vand i, for pludselig bliver dejen mere sammenhængende, når du har æltet længe.
- Lad dejen hvile 15-20 minutter, når den er færdigæltet – den skal føles som marcipan eller modellervoks.
- Tag en klump dej i ca. en knytnæves størrelse, bank den lidt ud, og kør den igennem pastamaskinen på dens største indstilling.
- Fold dejen, kør den igennem igen.
- Kør pastamaskinen et hak ned, og gentag.
- Fortsæt til pastaen er kørt igennem 2. sidste indstilling på pastamaskinen.
- Prøv at sørge for, at dejen har samme bredde som pastamaskinen, i hvert fald hvis pastaen skal bruges til pastaplader til lasagne.
- Rul al dejen ud.
- Dejen kan nu skæres til pastaplader, skæres i strimler til båndpasta, skæres i små rektangler, der kan klemmes på midten til sløjfer eller skæres i små kvadrater, der lægges sammen to og to over lidt fyld til raviolier eller lidt større kvadrater, der foldes til tortellinier. Mulighederne er mange.
- Når du vil skære pasta i strimler, så drys en anelse mel ud over pastapladen, og fold den sammen på midten på den lange led et par gange. Skær en strimmel, og fold den ud.
- Koger du ikke pastaen med det samme, så læg den imellem 2 viskestykker, så der ikke kommer skidt og støv til.
- Den friske pasta kan holde sig i køleskabet i 2-3 dage, når du kommer den i en plasticpose beregnet til fødevarer. Luk posen.
- Kog pastaen i letsaltet kogende vand i ca. 3 minutter.
Dommen
Natascha: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Farmor: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Samlet:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
- Ælt pastadejen, og lad den hvile 1 time.
- Tag et stykke af dejen, så stort som en knytnæve.
- Kør dejstykket igennem pastamaskinen.
- Stykket skal være lige så bredt som pastamaskinen og ca. 12 cm lange.
- Læg dem på et viskestykke, og lade dem tørre i ca. 3 timer.
- Skær pastaen ud til brede bånd.
- Læg en firkant over.
- Klem kanterne sammen med en gaffel.
- Lav flere på samme måde.
- Kom fyld på en af de store firkanter.
- Fold firkanten diagonalt sammen.
- Fold spidsen ned mod den ene side.
- Fold de to andre spidser sammen på den anden side.
- Klem sammen.
- Lav flere på samme måde.
Trackbacks / Pingbacks