Medister af kyllingekød smager godt og indeholder mindre fedt end medister fra svin – men heldigvis kan du nu få svinemedister med lavere fedtprocent end tidligere. Men her får du  altså en opskrift på medister med rødbedeappelsinsalat og stegte rosenkål, hvor der er brugt kyllingemedister.

Personer

Minutter

Du kan selvfølgelig også lave din egen hjemmelavede medister, så ved du præcis hvad og hvor meget du fylder i af kød, fedt og deslige – forudsat at du ved hvor høj en fedtprocent farsen du bruger har eller at du selv hakker noget magert kød.

Ingredienser

  • 450 g kyllingemedister
  • 1 spsk. olie
  • 500 g rå rødbeder
  • 2 appelsiner
  • 1 dl bladselleriblade/bredbladet persille
  • 400 g friske rosenkål
  • 25 g hasselnøddekerner
  • Salt
  • Peber 

Tilbehør

  • 4 skiver ciabattabrød
  • 2 tsk. olie
  • 2 tsk. tørrede krydderurter

Sådan tilberedes medister med rødbedeappelsinsalat og stegte rosenkål

  1. Skræl rødbederne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 20 minutter, til de er møre, og afkøl dem derefter, til de er helt kolde.
  2. Skræl appelsinerne, og skær dem i grove stykker.
  3. Skær de kogte rødbeder i grove stykker, og vend dem med appelsinerne og bladselleriblade.
  4. Smag salaten til med salt og peber.
  5. Skær bunden af rosenkålene, og fjern de yderste, grove blade.
  6. Kog rosenkålen i ca. 2 minutter, og køl dem af i koldt vand.
  7. Skær rosenkålene i halve, og steg dem i 1 tsk. olie, til de har taget farve og er blevet møre.
  8. Hak hasslnøddekernerne groft, og vend dem sammen med rosenkålen.
  9. Krydr med salt og peber.
  10. Brun og steg din medister i 2 tsk. olie, til den er gennemstegt.
  11. Dryp ciabattabrødet med lidt olie.
  12. Drys tørrede krydderurter over, og sæt det i ovnen ved 225° C i 4-5 minutter, til brødene har taget farve.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 55 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1996/475
  • Energifordeling:
    Protein: 20 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 50 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    479/114
    Protein: 6 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 14 g

Andre opskrifter med bladselleri

Pastaskaller med tomatsovs

Pastaskaller med tomatsovs

Pizza calzone med champignoner, bladselleri og tomat

Pizza calzone med champignoner, bladselleri og tomat

Bønnedip med grøntsager

Bønnedip med grøntsager

Knurhane på grill med tomatsauce

Knurhane på grill med tomatsauce