Kylling med æbler og basilikum er nemt at tilberede og let at fordøje. Hvordan det smager? På en skala fra 1 til 10? Det smager godt!

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 25 g smuttede mandler
  • 10 g stegemargarine
  • 500 g kyllingeinderfilet eller -brystfilet
  • 300 g frisk båndpasta – gerne fuldkorns
  • 1 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 2 store æbler
  • 10 forårsløg
  • 1 dl vand
  • ¼ hønsebouillonterning
  • ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 2½ tsk. majsstivelse
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • Friske basilikumblade
  • 1 spsk. æblecidereddike

Sådan tilberedes kylling med æbler og basilikum

  1. Smut mandlerne, hvis det ikke er gjort.
  2. Rist mandlerne på en tør pande ved jævn varme i 3-4 minutter.
  3. Drys med lidt groft salt, og stil dem til side.
  4. Skyl æblerne, og del dem med æbledeleren, fjern eventuelle rester af kernehuset.
  5. Læg æblerne i en vakuumpose.
  6. Skær den øverste “grove” top og bunden af forårsløgene, fjern det yderste lag, skyl forårsløgene, og skær dem i 5 cm lange stykker.
  7. Skær kyllingekødet i 2-3 cm brede strimler, hvis det ikke er gjort.
  8. Lad stegemargarinen blive gylden i en sauterpande, og steg kyllingekødet i 5-6 minutter – vend af og til.
  9. Tag kødet op på en tallerken, og læg stanniol over, for at holde det varmt.
  10. Sæt vand tilsat salt over at koge under låg.
  11. Kog pastaen uden låg i ca. 2 minutter i det kogende vand.
  12. Hæld pastaen til afdrypning i en sigte.
  13. Lad imens Becel smelte i sauterpanden ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  14. Skru ned for varmen, og svits æbler og forårsløg i et par minutter – rør en gang eller to.
  15. Rør vand, hyldeblomstsaft og majsstivelse sammen, og rør det i panden sammen med kød, smuldret bouillonterning, salt og peber.
  16. Lad retten koge ved jævn varme og under omrøring i et par minutter.
  17. Smag til.
  18. Skyl basilikumbladene.
  19. Anret kylling med hyldeblomst sammen med den friskkogte pasta.
  20. Drys med frisk basilikum og mandler.
  21. Server straks sammen med æblecidereddike til at dryppe på.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1476/352
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    456/109
    Protein: 7 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med frisk basilikum

Meatzza

Meatzza

Stegt flæsk i ovn med jordbærsalat

Stegt flæsk i ovn med jordbærsalat

Lange i italiensk selskab

Lange i italiensk selskab

Grillet suppe

Grillet suppe