Denne ret – kulmulefilet med majsfrikassé er lidt af en stor mundfuld at tilberede. Ikke at den er svær, men der er mange ting, der skal forberedes, men resultatet er også godt.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
Fryseegnet: Nej - Pr. person:
KJ/Kcal: 1958/466 - Energifordeling:
Protein: 25 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 46 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 134/103
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 12 g
Ingredienser:
- 2 spsk. olivenolie
- 1 bdt. purløg
- ½ rødløg
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 4 majskolber
- 600 g kulmulefilet med skind
- 10 valnøddekerner
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 1 kg nye kartofler
Sådan tilberedes kulmulefilet med majsfrikassé:
- Skrub eller skrab kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
- Rens majskolberne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 6 minutter – de må ikke være gennemkogte.
- Køl kolberne af i koldt vand.
- Fjern skæl fra fisken, og rids den på skindsiden med en skarp kniv.
- Krydr med salt og peber.
- Steg fisken et par minutter på skindsiden i 1½ tsk. olie.
- Skru ned til middel varme, og steg fisken færdig – stadig på skindsiden. (Når kødet er mælkehvidt, er fisken færdig).
- Skær majskernerne af stokken på langs. Gem ca. 8 stykker til pynt.
- Blend majsen med 1 spsk. olie og lidt salt og peber.
- Hak ½ bundt purløg og rødløget, og tilsæt det.
- Varm majsfrikasseen igennem, og smag til med salt og peber.
- Blend ½ bundt purløg, hvidvinseddike, 1 tsk. olie, salt og peber.
- Bland valnøddekernerne med ½ tsk. olie, og rist dem på en varm pande i et par minutter.
- Anret på tallerkner.
Majsfrikassé kan også spises til andre retter. F.eks. medisterpølse.
Velbekomme!
Dommen:
Natascha: Tjah, det kan vel godt spises
Filip: Helt sikkert en ”gemmer”