Denne ret – kulmulefilet med majsfrikassé er lidt af en stor mundfuld at tilberede. Ikke at den er svær, men der er mange ting, der skal forberedes, men resultatet er også godt.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
    Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1958/466
  • Energifordeling:
    Protein: 25 %
    Fedt:
     29 %
    Kulhydrat: 46 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     134/103
    Protein: 6 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 12 g

Ingredienser:

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 bdt. purløg
  • ½ rødløg
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 4 majskolber
  • 600 g kulmulefilet med skind
  • 10 valnøddekerner
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 kg nye kartofler

Sådan tilberedes kulmulefilet med majsfrikassé:

  1. Skrub eller skrab kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Rens majskolberne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 6 minutter – de må ikke være gennemkogte.
  3. Køl kolberne af i koldt vand.
  4. Fjern skæl fra fisken, og rids den på skindsiden med en skarp kniv.
  5. Krydr med salt og peber.
  6. Steg fisken et par minutter på skindsiden i 1½ tsk. olie.
  7. Skru ned til middel varme, og steg fisken færdig – stadig på skindsiden. (Når kødet er mælkehvidt, er fisken færdig).
  8. Skær majskernerne af stokken på langs. Gem ca. 8 stykker til pynt.
  9. Blend majsen med 1 spsk. olie og lidt salt og peber.
  10. Hak ½ bundt purløg og rødløget, og tilsæt det.
  11. Varm majsfrikasseen igennem, og smag til med salt og peber.
  12. Blend ½ bundt purløg, hvidvinseddike, 1 tsk. olie, salt og peber.
  13. Bland valnøddekernerne med ½ tsk. olie, og rist dem på en varm pande i et par minutter.
  14. Anret på tallerkner.

Majsfrikassé kan også spises til andre retter. F.eks. medisterpølse.

Velbekomme!

Dommen:

Natascha: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!