Fisk er godt, og det bliver bestemt ikke ringere af, at der bliver serveret noget lækkert og anderledes tilbehør til.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 40 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1813/432 - Energifordeling:
Protein: 30 %
Fedt: 22 %
Kulhydrat: 44 %
Alkohol: 4 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 287/68
Protein: 5 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 8 g
Ingredienser:
- 200 g jordskokker
- 1 løg
- 1 dl hvidvin
- 2,5 dl fløde, 4 %
- 1 rødløg
- Ca. 3 spsk. Becel let, flydende margarine
- 1 spsk. olie
- 4 dl bouillon
- 600 g torskefilet
- 200 g blandede svampe
- 2 spsk. hakket persille
- Citronsaft
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 750-800 g kartofler
Sådan tilberedes kogt torsk med ristede svampe og jordskoksauce:
- Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
- Pil og hak løget, og skræl jordskokkerne, og skær begge dele i tern.
- Rist begge dele i lidt olie.
- Tilsæt hvidvin, og lad det koge til væsken er næsten væk.
- Hæld fløde ved, og lad saucen koge tyk.
- Fortynd evt. med lidt mælk, hvis saucen bliver for tyk.
- Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
- Bring bouillonen i kog.
- Krydr torskefileterne med salt og peber, og læg dem i den kogende bouillon, og dæk med et stykke stanniol.
- Kog torsken i 4-6 min. (afhængig af tykkelse) til den bliver helt hvid og fast. Hold øje med, at det ikke bulderkoger. Lad efterfølgende fisken trække i bouillonen i ca. 5 minutter.
- Pil og hak rødløget.
- Rist svampene sammen med det hakkede rødløg, og smag til med salt og peber.
- Tilsæt – den hakkede persille og margarinen lige før servering.
- Servér med de kogte kartofler.
Dommen:
- Skræl jordskokkerne, og skær dem i tern.
- Skær også løget i tern.
- Rist løg og jordskokker i olie.
- Tilsæt fløden, når hvidvinen er næsten væk.
- Kog torsken i bouillonen.
- Lad fisken hvile i bouillon i 5 minutter.
- Hak rødløg.
- Hak persillen.