Normalt når vi spiser vafler, er det til kaffen, og så er de med flødeskum, syltetøj eller f.eks. flormelis. Disse er lavet med kartofler og hvidløg og smager lækkert til stegt fisk eller andre stegeretter. Nyt og anderledes måde at få kartofler på og også at få vafler på.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2520/600
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 22 %
    Kulhydrat:
    50 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    416/100
    Protein: 7 g
    Fedt:
    2 g
    Kulhydrat: 12 g

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 2½ dl minimælk
  • Ca. 2 spsk. olivenolie
  • 100 g hvedemel
  • 2 tsk. fintrevet usprøjet citronskal
  • 3 fed hvidløg
  • 1 kg kartofler
  • 600 g kulmulefilet med skind
  • 80 g salat – f.eks. frisé
  • 220 g ærter
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • Citronbåde

Sådan tilberedes kartoffelvafler og stegt kulmule:

  1. Skræl og riv kartoflerne.
  2. Pisk æg, mælk og 1 spsk. olie sammen.
  3. Tilsæt mel, citronskal, 2 tsk. salt og lidt peber.
  4. Vend presset hvidløg og de revne kartoffel i og smag til.
  5. Tænd vaffeljernet – og vent til det bliver klar.
  6. Hæld ca. 1 dl kartoffelmasse i, og fordel det på hele pladen.
  7. Luk vaffeljernet, og steg vaflen i 4-5 minutter. (Tryk ned på jernet, så den bliver stegt på begge sider).
  8. Løft forsigtigt låget, og løft vaflen fri af vaffeljernet.
  9. Tag vaflen af, og hold den varm under stanniol.
  10. Steg resten af kartoffelblandingen på samme måde.
  11. Skær fisken i portionsstykker (fjern evt. skæl først).
  12. Rids på skindsiden med en skarp kniv, og krydr med salt og peber.
  13. Steg fisken på en pande i lidt olie på skindsiden – først ved god varme og derefter på lidt lavere blus – i 7-10 minutter, til kødet får en mælkehvid farve. NB: Steg kun fisken på skindsiden – læg evt. låg på panden for at få fisken gennemstegt.
  14. Servér med skyllet salat og citronbåde.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Farmor: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!