En hurtig måde at lave kartoffelmos på er ved at bruge bagte kartofler, i hvert fald hvis du tilbereder de bagte kartofler i mikroovn.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1808/430
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 27 %
    Kulhydrat:
     40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     322/77
    Protein:
     6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 7 g

Ingredienser:

  • 4 store bagekartofler – a ca. 200 g
  • 60 smørbar margarine – vi bruger Becel 38 %
  • 1 bdt. krydderurter af valgfri art – tørrede krydderurter kan anvendes i nødstilfælde, men de friske er de bedste
  • 20 g revet mager ost – vi bruger revet mozzarella 16 % fra Karolines Køkken
  • 500 g kalveschnitzler
  • 15 g stegemargarine
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 4 dl vand
  • 1-2 tsk. paprika – afhængig af styrke og smag
  • 400 g spidskål
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kartoffelmos af bagte kartofler til grillet schnitzel:

  1. Skyl alle krydderurterne, og hak dem fint.
  2. Bland en kryddersmør af den smørbare margarine og de hakkede urter.
  3. Skrub bagekartoflerne, så de er helt fri for jord og urenheder, og fjern eventuelle spirer.
  4. Tør dem af i et rent viskestykke eller køkkenrulle.
  5. Snit en stjerne i skrællen – et plus og et kryds oven i hinanden.
  6. Læg kartoflerne i et fad, der er egnet til mikroovn, og bag kartoflerne ved fuld effekt i ca. 12-15 minutter – vend kartoflerne, når halvdelen af tiden er gået. Der skal ikke være låg på under tilberedningen.
  7. Lad kartoflerne køle en anelse af, så du kan røre ved dem uden at brænde fingrene.
  8. Tænd ovnen på 200° C.
  9. Grill eller steg schnitzlerne i to tsk. stegemargarine ca. 3 minutter på hver side afhængig af tykkelse, eller til de er stegt, som du og dine gæster kan lide det.
  10. Skrab imens al kartoflen ud af skrællen – hvis du passer på ikke at ødelægge skrællen kan du servere kartoffelmosen i skrællen, men vi brugte en skål til at servere i.
  11. Pisk kartoflerne med 20 g af kryddersmørret til en fast, men lind kartoffelmos, og smag til med salt og peber.
  12. Kom kartoffelmosen over i et ovnfast fad med høje kanter eller tilbage i skrællerne.
  13. Drys med revet mozzarella.
  14. Sæt fadet i ovnen, til osten er gylden.
  15. Tag schnitzlerne op ad panden – eller væk fra grillristen – og lad dem hvile.
  16. Tør panden af, hvis du har stegt schnitzlerne i en pande.
  17. Svits den sidste tsk. stegemargarine på panden, og tilsæt paprika, og lad det svitse kort.
  18. Tilsæt 3 dl vand, og lad det koge op.
  19. Rør majsstivelsen ud i den sidste dl vand, og jævn saucen.
  20. Kog op, og smag til med salt og peber.
  21. Skær spidskålen i tynde skiver, og kom den i saucen, og lad det hele simre et par minutter mere.
  22. Servér med kartoffelmos, sauce og spidskål.

Tip
Hvis du skærer schnitzlerne i skrå skiver, rækker de længere, og så kan du nøjes med mindre kød. Anret evt. skiverne oven på kartoffelmosen.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!