Man kan sagtens bruge andre slags fisk – rødspættefileter, hornfisk, makrel… Kig hos fiskehandleren eller i frysedisken, og vælg det mest fordelagtige.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1942/462
  • Energifordeling:
    Protein: 29 %
    Fedt:
     11 %
    Kulhydrat: 60 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 542/129
    Protein: 9 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 19 g

Ingredienser:

  • Ca. 600 g sej – uden ben
  • 2-4 spsk. mel – du kan også lave en blanding af grovere mel og hvedemel, f.eks. rugmel og hvedemel. Halvt af hvert eller hvad du synes, er lækkert
  • 20 g margarine
  • 1 porre
  • 250 g champignoner
  • 2½ dl bouillon
  • 1 fed hvidløg
  • 4 dl ris

Sådan tilberedes fisk på bund af grøntsager:

  1. Krydr fisken med salt, og lad den trække lidt.
  2. Kog risene efter anvisningen på posen – evt. i en riskoger ellers bare i en almindelig gryde.
  3. Skær fisken i ca. 2 cm brede strimler, og vend dem i mel.
  4. Brun margarinen i en pande, brun fisken, og tag den derefter af panden.
  5. Skær roden af porren, og fjern de groveste blade.
  6. Skyl og ordn champignonerne.
  7. Skær porre og champignoner i skiver, og svits dem i 5-6 minutter, til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde.
  8. Tilsæt bouillon og presset hvidløg, og smag til med salt og peber.
  9. Læg fiskestykkerne oven på grøntsagerne, og varm det hele i yderligere 2-3 minutter.
  10. Servér fisken med de kogte ris.

Stop madspild

Husk at gemme toppen (de grove blade) fra porren. De kan bruges til hjemmelavet bouillon sammen med andre grøntsagsrester – gulerodstoppe, broccolistokken, løgskaller osv.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 2 point ud af 5 Det smager ikke specielt godt
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!