En lækker kartoffelsalat der kan serveres kold eller lun. Den egner sig også til grill, frokost og buffet. Den smager kraftigt af sennep og kapers, så kan man ikke lide det, er det nok ikke lige denne kartoffelsalat, man skal lave. Man kan naturligvis spise alt muligt slags stegt kød til salaten, bøf, frikadeller, pølser …

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1683/401
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 449/107
    Protein: 8 g
    Fedt:
     4 g
    Kulhydrat: 11 g

Ingredienser:

  • 4 kalkunschnitzler
  • 800 g kartofler
  • 1 rødløg
  • 50 g kapers
  • ½ dl dild
  • ½ dl persille
  • 1 bdt. purløg
  • 1 lille bakke karse
  • 3 spsk. olie
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 spsk. Dijonsennep
  • 4 spsk. vand
  • ½ dl barbecuesauce
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kalkunschnitzler med kartoffelsalat:

  1. Skræl kartoflerne, skær dem i skiver, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Lad kartoflerne stå i 10 minutter i koldt vand, når de er kogt.
  3. Tænd ovnen på 200° C.
  4. Læg kalkunschnitzlerne på en rist – evt. beklædt med folie – i en bradepande, og pensl dem med barbecuesauce på den ene side. Krydr med salt og peber.
  5. Sæt dem i ovnen. Vend dem efter 10-15 minutter, og pensl dem på den anden side. Lad dem stege yderligere 10 minutter.
  6. Pisk olie, eddike, sennep og vand sammen til en dressing.
  7. Hak dild, purløg og persille, og klip karsen.
  8. Pil løget, og hak det.
  9. Bland grønt, løg og kartofler.
  10. Hæld dressingen over, og bland.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 2 point ud af 5Det smager ikke specielt godt
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!