En rest lyst, stegt kød – kylling, fisk, skinke eller lignende – lidt fromage frais og lidt ost, så har man en lækker “crossaint”. Også god til frokostbordet.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1368/326 - Energifordeling:
Protein: 36 %
Fedt: 24 %
Kulhydrat: 40 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 392/93
Protein: 8 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 2 stegte kyllingebrystfileter i tern – ca. 250 g
- 1 pakke filodej – 120 g
- ½ kugle mozzarella
- 4 spsk. fromage frais
- 1 æggehvide
- 2-4 tsk. estragon – frisk estragon kan også bruges, eller basilikum
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 1 broccoli
- 4 tomater
- 2 løg
- 1-2 spsk. citronsaft
- 2 tsk. olie
Sådan tilberedes indbagt kylling:
- Tænd ovnen på 200° C.
- Fold hvert stykke filodej sammen to gange – der skal blive 4 stykker på ca. 15 x 15 cm.
- Fordel kylling, mozzarellastykker, fromage frais, estragon, salt og peber på den ene halvdel af hvert dejstykke.
- Pensl kanterne med æggehvide, fold sammen, og tryk kanterne godt sammen.
- Pensl overfladen med æggehvide.
- Bag pakkerne i ovnen i 12-15 minutter, til de er brune.
- Del broccolien i buketter, og blancher dem i letsaltet vand.
- Skær tomaterne i både, og løgene i tern.
- Vend det hele med olie og citronsaft.
- Servér broccoliblandingen til den indbagte kylling.
Dommen:
Beate:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
- Fold dejen.
- Skær osten i mindre stykker.
- Fordel fyldet på halvdelen af dejen.
- Pensl med æggehvide.
- Bag pakkerne til de er brune.
- Servér med broccoliblandingen.