Har du også engang imellem lyst til at servere noget, der ikke er helt igennem dansk? Prøv disse tyrkiske, fyldte kager. De har deres helt egen smag. Varier grøntsagerne efter, hvad du har i grøntsagsskuffen.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter – eksklusiv iblødsætning af bønner
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2726/649
  • Energifordeling:
    Protein: 24 %
    Fedt: 20 %
    Kulhydrat: 56 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 648/155
    Protein: 9 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 19 g

Ingredienser:

  • 300 g tørrede, hvide bønner – der har være sat i blød i minimum 12 timer
  • 10 g stegemargarine
  • 1 løg
  • 2 små fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 1 ds. cherrytomater
  • 1 tsk. brun farin
  • 300 g salatost
  • 1 æg
  • 2 tsk. smoked paprika
  • 675 g kinaradise
  • 300 g filodej
  • 5 tsk. flydende margarine
  • 1 bdt. bredbladet persille

Sådan tilberedes bønnegryde med tyrkiske börek:

  1. Hæld de i blødsatte bønner i en gryde med så meget frisk vand, at det dækker.
  2. Kog bønnerne ved svag varme og under låg i ca. 20 minutter.
  3. Hak imens løg, hvidløg, gulerod og kinaradise fint.
  4. Lad bønnerne dryppe af i en sigte.
  5. Smelt stegemargarinen i gryden ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  6. Svits løg, hvidløg og gulerod i ca. 2 minutter.
  7. Tilsæt cherrytomater med væde, og kog saucen ved jævn varme og uden låg i ca. 10 minutter.
  8. Tilsæt 1 dl vand, 1 spsk. hakket, bredbladet persille, farin, lidt salt og peber og de kogte bønner.
  9. Kog bønnegryden, uden låg, i ca. 10 minutter mere, eller til saucen er tæt.
  10. Smuldr salatosten fint.
  11. Pisk ægget sammen, og rør det med paprika, lidt salt og peber samt ost og kinaradise.
  12. Fold filodejen ud, og dæk det, du ikke bruger med det samme, med et fugtigt viskestykke.
  13. Skær dejen i 16 lige store firkanter.
  14. Tænd ovnen på 200° C,
  15. Fordel ostefyldet på de 16 firkanter, og rul dem efterhånden hurtigt sammen til ruller (filodej tørrer nemt ud, og så er den ikke til at arbejde med).
  16. Læg rullerne med sammenføjningen nedad på en plade med bagepapir.
  17. Pensl rullerne med flydende margarine, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter.
  18. Smag bønnegryde til.
  19. Servér de varme börek sammen med bønnegryden, og pynt med lidt bredbladet persille.

Før du går i gang
Husk at sætte bønnerne i blød om morgen eller aftenen før.

Tip
Du kan også servere börek som en snack uden bønnegryden, evt. med lidt salat til.

Dommen:

Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!