Denne ret kan sagtens serveres som tilbehør til stegt kød – så vil der være nok til 8 personer – men vi spiser den kødløs. Den har en dejlig, frisk smag, og hvis den ikke jævnes så meget, kan den sagtens spises som en suppe. Rester af retten kan bruges til Grøntsager i gele.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Ja – dog uden pasta
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1990/474 - Energifordeling:
Protein: 14 %
Fedt: 5 %
Kulhydrat: 81 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 279/66
Protein: 2 g
Fedt: <1 g
Kulhydrat: 13 g
Ingredienser:
- 3 porrer
- 3 gulerødder
- 250 g champignoner
- 1 l grøntsagsbouillon
- 1 tsk. soja
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 tsk. brun farin
- 4 spsk. majsstivelse
Tilbehør:
- 400 g pasta
Sådan tilberedes grøn ret med pasta:
- Kog pastaen efter anvisningen på posen.
- Skræl gulerødderne, og fjern de yderste blade af porrerne.
- Skær toppen af porrerne, og roden af champignonerne.
- Skyl grøntsagerne, og snit dem meget fint.
- Bland bouillon, soja, æblecidereddike og brun farin, og bring det i kog.
- Giv grøntsagerne et hurtigt opkog (3 minutter) i bouillonen.
- Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand, og jævn bouillon og grøntsager.
- Servér pastaen oven på sovsen.
Velbekomme!
Dommen:
Elisabeth:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

- Find ingredienserne frem.
- Lav en fond.
- Snit grøntsagerne.
- Kog pastaen.
Trackbacks / Pingbacks