Køb en god fiskefars hos din lokale fiske-pusher, så kan disse fiskekrebinetter simpelthen ikke gå galt. Og de smager også godt på et stykke brød – kolde eller lune.
Personer
Minutter
Du kan selvfølgelig også hakke en fiskefars af rå fisk eller af tun på dåse. Så tager retten dog lidt længere tid at tilberede, end når du køber en færdig fiskefars. Men du kan også bare hakke fiskefarsen, mens kartoflerne koger. Så bliver resultatet nok det samme. Men du slipper selvfølgelig for noget arbejde.
Ingredienser
- 500 g fiskefars
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 200 g kogte, afkølede kartofler
- 1 æg
- ½ spsk. paprika
- 50 g mel
- 2 spsk. stegemargarine
- 1 dl yoghurt naturel 0,1 %
- 1 spsk. rødvinseddike
- 1-2 spsk. revet peberrod
- Salt
- Peber
TILBEHØR:
- 800 g kartofler
- 500 g grønne bønner
- Citronskiver
- Persille
Sådan tilberedes fiskekrebinetter:
- Kog kartoflerne møre i let saltet vand.
- Hak løg og gulerod fint – evt. med stavblender.
- Mos de 200 g kogte, afkølede kartofler.
- Bland fiskefars, kartofler, løg, gulerødder, æg, paprika, mel salt og peber.
- Giv bønnerne et opkog i letsaltet vand.
- Brun margarinen, og brun og steg fiskeblandingen som 8-9 krebinetter – ca. 5 min. på hver side.
- Lav en kold peberrodssovs af yoghurt, rødvinseddike og peberrod.
- Drys lidt persille over kartoflerne.
- Servér det hele med de grønne bønner og citronskiver.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2114/503 - Energifordeling:
Protein: 17 %
Fedt: 21 %
Kulhydrat: 62 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 376/90
Protein: 4 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 14 g