Ideen til denne opskrift er lånt fra Gunnar – I ved Gunnar som i Minna og Gunnar, som, første gang i 1997, skulle lære os danskere, at fisk ikke er så farligt endda. I følge statistikken lykkedes det dem også. Så denne kuller filet royal i fad – opskriften er lettere justeret – er ikk’ så ringe endda.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 600 g kuller filet royal
  • 2 æbler
  • 2 porrer
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 laurbærblad
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 dl fløde 4 %
  • 1 spsk. olie
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • ½ bundt persille
  • 300 g ris

Sådan tilberedes kuller filet royal i fad

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Tænd ovnen på 200 ° C.
  3. Skær æbler i tern og porrer i tynde ringe.
  4. Svits æbletern, porreringe og presset hvidløg i olien, uden at de tager farve.
  5. Tilsæt tomater, laurbærblad og paprika, og kog 2-3 minutter.
  6. Rør majsstivelsen ud i fløden, og rør den i saucen.
  7. Kog saucen op, og smag til med salt og peber.
  8. Hæld saucen i et ovnfast fad.
  9. Skær fisken i passende stykker.
  10. Læg fisken oven på saucen.
  11. Krydr fisken med salt og peber, og bag den i ca. 10 minutter.
  12. Drys med persille, og servér med ris.

I stedet for kuller filet royal kan du bruge torsk, mørksej-/lyssej, almindelig kuller, kulmule, lange eller havkat.

Hvidløg kan nemt knuses/presses ved at hakke dem groft, drysse med groft salt og derefter presse med knivsbladet. Så sparer du også rengøringen af hvidløgspresseren.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2248/535
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 13 %
    Kulhydrat: 60 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    405/97
    Protein: 6 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 14 g

Andre opskrifter med fløde 4 %

Hjemmelavede raviolier og tortellinier med pecorinsauce

Hjemmelavede raviolier og tortellinier med pecorinsauce

Skindstegt kulmule med flødegratinerede blomkålstern

Skindstegt kulmule med flødegratinerede blomkålstern

Svinekæber med kartoffelmos og slikærter

Svinekæber med kartoffelmos og slikærter

Kalveossobuco på grill med rød linsemos

Kalveossobuco på grill med rød linsemos

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Kuller filet royal i fad
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)