Det kan sagtens lade sig gøre at bage en fedtfattig chokoladekage som denne. Den smager lækkert og kan anvendes til dessert, fødselsdagskage eller blot til kaffen.
- Kategori: Bagværk/kager
- Antal: 8 personer
- Tilberedning: 1 time og 1 kvarter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1378/328 - Energifordeling:
Protein: 9 %
Fedt: 19 %
Kulhydrat: 72 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 827/198
Protein: 4 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 35 g
Ingredienser:
- 350 g kogte kartofler
- 4 æg
- 300 g sukker
- 100 g mørk chokolade
- 1 ds. abrikoser
- Lidt flydende margarine til at pensle formen.
Tilbehør:
- 1 dl skyr, 0,2 %
Sådan tilberedes en fedtfattig chokoladekage:
- Tænd ovnen på 180°.
- Hæld abrikoserne i en sigte, og lad dem dryppe af. Gem saften til at drikke eller til kager/brød.
- Skil blommer og hvider fra hinanden.
- Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.
- Mos de kogte kartofler.
- Hak chokoladen groft.
- Rør kartofler og chokolade i æggemassen, til du får en jævn dej.
- Hak halvdelen af abrikoserne, og vend dem i dejen.
- Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen. Dejen er flydende og luftig.
- Pensl en springform med flydende margarine, og hæld dejen i.
- Bag i 1 time. Synes du, kagen bliver for mørk, så læg et stykke stanniol over den.
- Skær resten af abrikoserne i både/strimler, og brug dem til pynt.
- Servér kagen lun eller kold med skyr.
Dommen: