Let og lækkert. Egentlig var det meningen, vi skulle have haft hollandaisesovs til, men ”en eller anden” kom til at tage forkert 🙂 Det smagte nu lækkert alligevel, så den fejl kan vi godt finde på at gentage.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 5 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter – inkl. trækketid
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1788/426
  • Energifordeling:
    Protein: 26 %
    Fedt:
     15 %
    Kulhydrat: 59 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 414/99
    Protein: 6 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 14 g

Ingredienser:

  • 600 g pollackfileter
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olie
  • ½ tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørret timian
  • 1 brev fedtfattigt bearnaisepulver (f.eks. Queen)
  • 2½ dl minimælk
  • 5 gulerødder
  • 125 g rosiner
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 kg kartofler

Sådan tilberedes citronmarineret pollack:

  1. Pisk citronsaft, olie (gem lidt til at pensle med), timian, oregano og 1 tsk. salt sammen.
  2. Læg fileterne i et fad, og hæld citronmarinaden over.
  3. Lad det trække 1 time.
  4. Skræl, og kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  5. Tænd ovnen på 225° C.
  6. Pensl 5 stykker folie med lidt olie, og fordel fisken på stykkerne.
  7. Luk folien om fisken, og sæt dem i ovnen i 10-15 minutter.
  8. Pisk mælk og bearnaisepulver sammen.
  9. Kog op under omrøring.
  10. Smag til med salt og peber.
  11. Riv, eller hak gulerødderne fint.
  12. Tilsæt rosiner.
  13. Servér.

Dommen:

Filip: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Elisabeth: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Nicklas: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!