Herlig dansk vinterret. Brunkål passer sig selv, dog skal du være varsom, når du brunder det i sukkeret, at det ikke svider på. Husk, det er en den store gryde, der skal i brug. Retten fylder meget til at starte med.

Personer

Minutter

Hvis du synes, brunkål skal være mere brun – når nu det hedder BRUNkål – kan du tilsætte lidt kulør. Du kan faktisk også bruge rødkål i stedet for hvidkål.

Normalt drikker vi vand eller øl til brunkål, men vil du have vin til, så vælg en vin på pinot gris fra Alsace.

Ingredienser

  • 1 hvidkålshoved – eller rødkålshoved, som før nævnt
  • 75 g sukker
  • 100 g bacon
  • 600 g skinkekød i tern
  • 5-6 store kartofler
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • Syltede rødbeder
  • 6 skiver rugbrød
  • Engelsk sauce

Sådan tilberedes brunkål

  1. Snit hvidkål fint.
  2. Smelt sukker i en stor gryde, tilsæt hvidkålen lidt efter lidt, og brun kålen i 5 minutters tid.
  3. Skær baconen i mindre stykker.
  4. Lav en fordybning midt i kålen, og læg kød og bacon i, krydr med salt og peber, og dæk med kålen.
  5. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern, og læg dem oven på kålen.
  6. Læg låg på, og lad det hele simre 1 times tid.
  7. Rør rundt i den varme brunkål, og servér den med rødbeder, rugbrød og engelsk sauce.

Synes du, sukkeret branker for hurtigt, eller vil du gerne have tilført lidt mere fedme til brunkålen, så tilsæt en klat smør, når sukkeret er smeltet. Det ændrer selvsagt på fedtenergiprocenten.

Har du tid, så lad endelig retten simre helt op til 2-2½ time, det bliver den kun bedre af.

Hvis du drysser lidt salt på kålen, efter du har snittet den – og det gælder både rød- og hvidkål – og lader dem trækker i 5 minutters tid, bliver kålen mere smidig og mildere i smagen. Husk at skylle kålen, inden du bruger den.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 6 personer
  • Tilberedning: 1 time og 20 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2396/571
  • Energifordeling:
    Protein: 17 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 54 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     444/106
    Protein: 4 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 14 g

Andre opskrifter med kål

Rødkål
Hamburgerryg med stuvet hvidkål
Hvidkålssalat
Coleslaw
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Brunkål
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
4.51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)