Denne æggekage i ovn er lidt anderledes end den traditionelle. Den ligger dejligt let i maven og smager skønt.
Personer
Minutter
Man kan for så vidt få brugt andre grøntsagsrester eller krydderurter efter samme fremgangsmåde som herunder angivet – eller kødrester for den sags skyld. Ned i en æggekage, ind i ovnen, så er der nem mad, som ovenikøbet sparer på budgettet og giver god samvittighed. Få flere ideer til, hvordan du kan få brugt dine rester i min bog Slut med madspild.
Ingredienser
- 300 g optøet, frossen hel spinat
- 400 g kogte, kolde kartofler
- 2 røde peberfrugter
- 2 løg
- ¼ tsk. cayennepeber
- 2 tsk. majsstivelse
- 1½ dl fromage frais
- 6 æg
- Salt
Tilbehør
- 100 g lufttørret skinke
- 4 skiver rugbrød
- 4 spsk. tomatketchup
Sådan tilberedes æggekage i ovn med spinat og peberfrugt
- Skær kartoflerne i skiver.
- Skyl peberfrugterne, fjern frøstanden, og skær peberfrugterne i strimler.
- Pil løgene, og hak dem groft.
- Tænd ovnen på 175° C.
- Pres væden ud af spinaten, ved at komme den i en sigte, og presse på den med en ske/slev.
- Bland kartofler, peberfrugter, løg, spinat, lidt salt og cayennepeber i en lille bradepande.
- Rør majsstivelse og 2 spsk. af fromage fraisen sammen.
- Tilsæt resten af fromage fraisen, og pisk æg og lidt salt i.
- Hæld blandingen over grønsagerne, og sæt æggekagen i ovnen, og bag den i ca. 25 minutter.
- Steg skinken i ovnen på en plade beklædt med bagepapir i 10 minutter, til den er blevet sprød og har taget farve.
- Rist rugbrødet i brødristeren.
- Servér æggekagen i ovn i bradepanden sammen med den sprødstegte skinke, ristet rugbrød og ketchup.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1946/463 - Energifordeling:
Protein: 25 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 26 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 400/96
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 10 g
Informationer
Opskriftens navn
Æggekage i ovn med spinat og peberfrug
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug