Det er ikke spor besværligt at lave rasp selv, men det kan anbefales at lave den på forhånd, så den er klar, når den skal bruges, i stedet for at stå og rode med det, lige når krebinetterne eller fisken, eller hvad det nu måtte være, skal paneres.

Rasp er jo egentlig bare tørret brød. Den fineste rasp laver du af  brødkrummen alene, mens en grovere rasp sagtens kan indeholde skorpe også. Alt slags brød kan bruges, grovbrød, grydebrød, rugbrød, lyst brød osv.

Sådan tørres brød miljørigtigt

Den miljørigtige måde at tørre brød på er i en krukke uden låg – ingen strøm eller CO2-udslip. Ulempen kan være, at står det for fugtigt, så kan det mugne, og så er der altså kun skraldespanden tilbage – ØV, ØV!

Knæk det tørre/halvtørre brød i mindre stykker, og læg brøddet i en krukke uden låg. Det er vigtigt at brødet bliver helt tørt. Du kan fremskynde processen, ved at sætte det på en radiator eller brændeovn eller i et tørre-/fyrrum. Dæk gerne med et tyndt klæde eller en finmasket si, så der ikke kommer støv eller fremmedlegemer i krukken.

Når brødet er helt tørt, knuser du det i køkkenmaskinen/blenderen.

Når raspen er færdig, kommes den i en beholder med låg, så raspen kan opbevares tørt.

Det kan ikke anbefales, at rive brødet før det tørrer, fordi der nemmere kommer mug og andre sundhedsskadelige mikroorganismer til revet brød, da der er flere overflader, de kan hygge og formere sig på.

Og så den sunde måde at lave rasp på

Den mindre miljøvenlige måde, men måske mere hygiejniske måde at tørre brød på er i ovnen.

Tænd ovnen på 150° C.

Blend eller riv brødresterne, og hæld dem ud på en bageplade. Sæt pladen i ovnen, og giv krummerne 10, 20, 30 minutter, alt afhængig af hvornår de er knastørre. Vend jævnligt, for ellers bliver de brændt – og det er jo ikke det, du ønsker.

Lad raspen køle af, og hæld den derefter i en beholder med låg, eller kom den i en frysepose eller vakuumpose. Flad posen ud, og sug luften ud af posen – enten med en pumpe beregnet til formålet eller med munden – synes du, det er uhygiejnisk, kan du gøre det gennem et sugerør. Husk, du suger luften ud, du tilfører den ikke, så det i sig selv er ikke uhygiejnisk. Læg evt. posen i fryseren.

Opskrifter med rasp

Krebinetter med stuvede grønærter

Swienerschnitzler

Fiskefilet med grovfites

Blomkålsgratin


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Rasp
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)