Grøn kartoffelsalat med mørksej stegt på panden smager nøjagtigt lige så godt, som det ser ud. Det er en så lækker kartoffelsalat – lidt fed. Men til en fiskeret går det an. Fisken er loins (altså rygstykket) fra mørksej stegt kort tid på panden, så den ikke bliver tør.

Personer

Minutter

Den cremede kartoffelsalat får fedme (ikke for meget) fra avokado og røgsmag fra rygeost. Det lyder ikke af ret lang tid, fisken steges. Men det er nok. Den er ikke rå – så ville det jo være sushi, og det er ikke det, menuen står på i dag. Retten serveres med en karamelliseret citron, og det gør altså en forskel. Så snyd ikke! Det tager ikke ret lang tid at karamellisere halve citroner.

Ingredienser

  • 700 g små kartofler
  • 2 citroner
  • Lidt sukker
  • 2 avokadoer
  • 150 g rygeost
  • 1 rødløg
  • 600 g mørksej filet royal eller fileter uden skind
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 par kviste timian
  • 2 tsk. smør
  • 1 bakke karse
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes grøn kartoffelsalat til mørksej stegt på panden

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, lad dem køle lidt af, og skær dem i halve – eller lad være, hvis de er meget små.
  2. Skyl – mens kartoflerne koger – citronerne, og skær dem over på tværs.
  3. Dyp skærefladen på alle (fire stk.) i lidt sukker.
  4. Varm en støbejernspande op til rigtig høj varme, og læg citronerne med skærefladen nedad på den varme pande et kort øjeblik, så de bliver ”brændte”.
  5. Skær avokadoerne over på langs, fjern stenen, og skrab frugtkødet ud. Det er nemmest med en ske.
  6. Mos avokadokødet med en gaffel, og rør rygeost og lidt citronsaft fra en af de karamelliserede citroner i.
  7. Pil rødløget, skær det i tynde, halve ringe, og vend det i avocadomosen.
  8. Smag mosen til med salt og peber.
  9. Vend kartoflerne med avocadomosen.
  10. Skær fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber.
  11. Kom olie på en stegepande, og varm den op.
  12. Kom timiankvistene på panden, og læg fisken oven på.
  13. Steg til fisken er gylden – 3-4 minutter.
  14. Tilsæt smør, og lad det bruse op.
  15. Vend fisken, og steg den et minut på den anden side – ikke mere kun ét minut.
  16. Drys fisken med lidt groft salt.
  17. Kom klippet karse oven på kartoffelsalaten, og servér med en karamelliseret citron.
Leksikon Loins er det bedste stykke af ryggen på fisken. Det kaldes også meget fornemt for filet royal eller fiskens mørbrad.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person: KJ/Kcal: 2037/485
  • Energifordeling: Protein: 33 % Fedt: 30 % Kulhydrat: 37 %
  • Næringsindhold pr. 100 g: KJ/Kcal: 411/98 Protein: 8 g Fedt: 3 g Kulhydrat: 8 g

Andre opskrifter på lækre kartoffelsalater

Kartoffelsalat med kanel

Kartoffelsalat med brasede kartofler

Marineret kartoffelsalat

Moset kartoffelsalat

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Grøn kartoffelsalat med mørksej stegt
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)