Sunde frikadeller og sundt tilbehør. Farsen skal hvile, og pastaen køles, så det tager lidt tid, men det er ikke svært. Skift evt. gulerødder og pastinak ud med andre grøntsager (300 g i alt).
- Kategori: Hovedret
- Antal: 5 personer
- Tilberedning: 60 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1807/430 - Energifordeling:
Protein: 30 %
Fedt: 28 %
Kulhydrat: 42 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 455/108
Protein: 8 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 500 g blandet fars (kalv og flæsk)
- 1½ æg
- 1 løg
- 3 spsk. mel
- 2½ dl minimælk
- ½ dl vand
- 2½ gulerødder (ca. 150 g renset vægt)
- 1 pastinak (ca. 150 g renset vægt)
- 2 tsk. timian
- 1 bdt. persille
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 230 g pasta farfalle (sløjfer)
- 200 g babyspinat
- 60 g små tomater (f.eks. roma- eller cherrytomater)
- 1½ spsk. Italian dressing
- 115 g mager ost, maks. 11 %
Sådan tilberedes sunde frikadeller med pasta og spinat:
- Kog pastaen efter anvisningen på posen, lad dem dryppe af og køle af bagefter.
- Rør farsen med salt og peber.
- Tilsæt æg, mel, vand og mælk.
- Skræl gulerødder og pastinak, og riv/hak/blend dem sammen med det pillede løg og persillen.
- Tilsæt timian og de hakkede grøntsager.
- Stil farsen i køleskabet, og lad den hvile i 20 minutter.
- Tænd ovnen på 225° C.
- Form frikadeller med en ske, og læg dem på en plade beklædt med bagepapir.
- Stil dem i ovnen til de er gennemstegte – ca. 20 minutter.
- Skyl spinaten, og fjerne stilke og urenheder.
- Hak tomaterne.
- Skær osten i tynde stænger.
- Bland pasta, spinat, tomater og ost med dressingen.
- Servér straks.
Velbekomme!
Dommen: