En dejlig stegt skrubbefilet med en skøn, skøn, skøn sauce, som helt sikkert også kan serveres til anden stegt fisk.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person.:
    KJ/Kcal:
    1711/407
  • Energifordeling:
    Protein: 35 %
    Fedt: 25 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 360/86
    Protein: 7 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 600 g skrubbefilet
  • 110 g hvide asparges
  • 15 g stegemargarine
  • 1 spsk. olie
  • 1 dl fløde 4 %
  • 2 spsk. kapers
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 dl hønsefond
  • Ca. 120 g jomfruhummerhaler, pillet vægt
  • 2 skalotteløg
  • Evt. æblecidereddike
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 650-800 g kartofler
  • Citronskiver

Sådan tilberedes stegt skrubbefilet med lækker hummersauce:

  1. Skrub eller skræl kartoflerne, skær dem i tykke skiver, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Drys skrubbefileterne med salt og peber på begge sider, og steg dem på en varm pande i en blanding af margarinen og olien, til fisken er gylden på begge sider.
  3. Fjern skallerne på hummerhalerne. Gem skallerne.
  4. Fjern den sorte tarmstreng.
  5. Skær halerne i mundrette stykker.
  6. Skyl peberfrugten, fjerne stokken, og skær peberfrugten i tern.
  7. Pil løgene, og skær det ene i tern.
  8. Lad aspargeserne dryppe af, hvis de kommer fra glas/dåse, bræk den nederste træede del af, hvis det er friske asparges.
  9. Skær aspargeserne i mindre stykker.
  10. Kog hummerskallerne, det hele løg og hønsefond ind til ¼ i en stor gryde.
  11. Si saucen.
  12. Tilsæt fløden og det hakkede løg, og kog saucen ind igen.
  13. Smag til med salt, peber og evt. æblecidereddike, hvis du ikke synes saucen er syrlig nok.
  14. Tilsæt kapers, peberfrugt, asparges og jomfruhummerhaler 1 minut før servering, og varm det hele igennem.
  15. Servér stegt skrubbefilet med en skive citron, kartoflerne og den lækre hummersauce.

Fakta-om-varen

Hvis jomfruhummerne er grønlige i kødet, betyder det IKKE, at de skal kasseres – nogle jomfruhummere har en grøn koral i hovedet, som kan farve kødet grønt.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!