Altså laks er bare et hit, no matter what, men især når skindet er som sværen på flæskestegen. Saucen her, jamen altså. Velsmag. Prøv den! Og så sammen med lækker pasta. Hjemmelavet naturligvis.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter – hvis du har lavet pastaen klar
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2633/627
  • Energifordeling:
    Protein: 23 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 47 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 522/125
    Protein: 7 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 14 g

Ingredienser:

  • 400 g laksefilet med skind
  • 1 rødløg
  • 3 porrer
  • 2 dl fløde 4 %
  • 2 madæbler
  • ½ hønsebouillonterning
  • 1 dl vand
  • Citronsaft
  • 1 bdt. persille
  • Lidt friskrevet peberrod
  • Olie og margarine til stegning
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes sprødstegt laks med æblepeberrodssauce, porrer og pasta:

  1. Skær porrerne i 6-8 cm lange stykker, og kog dem i ca. 5 minutter i letsaltet vand.
  2. Hæld koldt vand over.
  3. Skær løg og æbler og i tern.
  4. Svits dem i lidt olie i en gryde i et par minutter.
  5. Tilsæt fløde og vand og bouillonterning, og lad det koge op.
  6. Skru ned for varmen, og læg porrerne ned i saucen, og lad det simre lidt.
  7. Smag til med friskrevet peberrod, citronsaft, salt og peber.
  8. Fjern skæl på laksen.
  9. Skær laksen i portionsstykker – hvis det ikke er gjort.
  10. Krydr fisken med salt og peber, og steg den i lidt olie og margarine på skindsiden i ca. 5-7 minutter.
  11. Tag panden af varmen, og vend laksen, så den bliver stegt kort tid i eftervarmen.
  12. Kog pastaen i 3 minutter.
  13. Servér med friskhakket persille.

Dommen:

Filip:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Farmor:  5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!