Hurtig, nem og særdeles velsmagende rødspættefileter. Vi brugte en rest æble-pastinak-suppe til sovs, men en anden slags sovs kan også bruges eller slet ingen.

Prøv f.eks. at lave en hollandaise og smage den til med friskpresset citronsaft. Det er jeg ret sikker på, vil være et hit.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
    Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1679/400
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt:
     21 %
    Kulhydrat: 49 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     345/82
    Protein: 6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 600 g rødspættefileter
  • Ca. 1 kg rodfrugter – vi brugte 560 g kartofler, 4 gulerødder og 1 pastinak
  • 2 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 tsk. rød karrypasta
  • Ca. 1½ spsk. olie – gerne citronolie
  • Saften af ½ citron
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes rødspættefileter på bund af rodfrugter:

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Skrub kartoflerne, og skær dem i stave.
  3. Skræl gulerødder og pastinak, og skær dem i stave.
  4. Pil rødløg, og skær dem i små både.
  5. Pil hvidløg, og hak dem fint.
  6. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad.
  7. Kom olien, lidt af citronsaften og salt og peber over.
  8. Sæt det i ovnen i ca. 35-40 minutter – afhængig af størrelsen på grøntsagerne.
  9. Smør fiskefileterne med karrypastaen, og pres citronsaft over.
  10. Læg fiskefileterne oven på rodfrugterne de sidste 12-15 minutter.
  11. Servér de varme rødspættefileter med opvarmet æble-pastinak-suppe.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!