Vi har engang fået en færdigret, der blev kaldt farserede porrer. Her var hver enkelt porre pakket ind i fars, og man kunne så enten stege dem på pande eller i ovn. Om det var godt? Nej, Elisabeth nægtede simpelthen at spise det. Denne opskrift er faktisk enkel at lave: Porrer i et fad, fars oven på. Og så smager den tilmed lækkert – hvis man altså kan lide porrer.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 60 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2048/488
  • Energifordeling:
    Protein: 31 %
    Fedt:
     18 %
    Kulhydrat: 51 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    333/79
    Protein: 6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 500 g mager flæskefars
  • 1 æggehvide
  • 1½ dl minimælk
  • 1 dl bouillon
  • 3 spsk. mel
  • 1 løg
  • ½ tsk. olie
  • 6 porrer
  • 1 ds. tomatpasta
  • ½ tsk. tørret timian
  • 1 tsk. engelsk sauce
  • 3-4 dråber tabascosauce
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g kartofler

Sådan tilberedes porrer i fars:

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Tænd ovnen på 200° C.
  3. Rens og kog porrerne i ganske kort tid.
  4. Hak løget fint.
  5. Rør fars, mel, salt, peber, æggehvide, mælk, bouillon og løg sammen.
  6. Læg porrerne i et ovnfast fad smurt med olie.
  7. Fordel farsen over porrerne.
  8. Sæt fadet ovnen i ca. 45 minutter.
  9. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  10. Rør tomatpasta sammen med så meget vand, at der i alt bliver 1 l juice.
  11. Rør juice, timian, engelsk sauce og tabascosauce sammen.
  12. Kog juicen ind uden låg, til konsistensen er cremet.
  13. Smag til med salt og peber.
  14. Servér med de kogte kartofler.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!