Tang kan bruges til meget mere end sushi. Prøv denne omelet. Den er ret lækker. Fyldet kan varieres efter smag og køleskabets indhold.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 3 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2009/478
  • Energifordeling:
    Protein: 15 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat:
     55 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     677/161
    Protein: 6 g
    Fedt:
     5 g
    Kulhydrat: 22 g

Ingredienser:

  • 5 æg
  • 1 ark noritang (18 x 18 cm)
  • 2 spsk. olie
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tsk. ingefær, finthakket
  • 1 gulerod
  • 1 squash
  • 200 g blandede svampe
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. risvineddike
  • 1 tsk. sambal oelek
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 4 dl ris

Sådan tilberedes omelet med tang:

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Pisk æggene let sammen.
  3. Rul tangen stramt sammen, og klip den i smalle strimler med en saks.
  4. Bland tangstrimlerne i æggemassen, og krydr med salt og peber.
  5. Varm en wokpande – en lille pande kan også anvendes – op ved høj varme, og pensl den med lidt olie.
  6. Tilsæt 3/4 dl af æggemassen, og vip wokken, så bunden dækkes.
  7. Steg hver omelet i 2 minutter, eller til den er stivnet.
  8. Vend den, og steg den anden side i 1 minut.
  9. Tag den færdige omelet op, og hold den varm.
  10. Gentag processen med resten af æggemassen, så der steges i alt 4 omeletter – pensl wokken med olie for hver omelet.
  11. Hak ingefæren fint, skær guleroden i tynde stave, og skær squashen i halve, skrå skiver.
  12. Varm resten af olien op i wokken.
  13. Tilsæt presset hvidløg og ingefær, og steg i 1 minut.
  14. Tilsæt gulerod, og steg 1 minuts tid.
  15. Tilsæt squash, og steg endnu 1 minuts tid.
  16. Tilsæt til sidst svampe, og steg i 1 minuts tid mere.
  17. Tilsæt sojasauce, risvin og sambal oelek, og lad det simre i 1 minuts tid.
  18. Fordel grøntsagerne på de 4 omeletter, fold dem sammen, og servér med risene.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 2 point ud af 5 Det smager ikke specielt godt
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”