Lækker måde at lave mørbrad på. Dog syntes vi at kartoflerne var en smule tørre at få ned, men det klarede en lille klat pikantost (det er regnet med i næringsindholdet).

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2101/500
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt:
     27 %
    Kulhydrat: 41 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    386/92
    Protein: 7 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 1 svinemørbrad (ca. 400 g)
  • Ca. 8 stk. lufttørret skinke
  • 1 pk. Buko light pikantost
  • ½ icebergsalat
  • 1 bk. cherrytomater
  • 1 gul peberfrugt
  • 1/3 agurk
  • ½ ds. majs
  • 1/2 bæger salattern
  • 1 dl Italian dressing

Tilbehør:

  • 800 g kartofler

Sådan tilberedes mørbrad med pikantost:

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Tænd ovnen på 180° C.
  3. Puds/rens mørbraden for fedt og sener. Lav et dybt snit på langs i mørbraden, men ikke helt igennem. Åbn mørbraden, og bank den let. Smør ca. 3/4 af pikantosten på – ikke helt ud til kanten.
  4. Luk mørbraden, og krydr med salt og peber, og pak den ind i tørret skinke.
  5. Læg den på en rist over en bradepande, og sæt den i ovnen i ca. 35 minutter, til den er gennemstegt. Hvis osten begynder at “koge over”, eller skinken bliver mørk, så pak mørbraden ind i folie. Hvis skinken ikke er brun og sprød, når mørbraden er færdig, så giv den 3-4 minutter under grillen.
  6. Skyl og snit salaten. Skyl tomaterne og skær dem i både eller halve. Skyl peberfrugten, og skær den i korte strimler. Skyl agurken, og skær den i tern. Lad majs og salattern dryppe godt af.
  7. Blad alle ingredienserne fra pkt. 6 til en salat.
  8. Tilsæt dressing, og vend.
  9. Skær mørbraden i tykke skiver, og servér med salat, kartofler og en klat af den tiloversblevne ost.

Dommen:

Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!