Når du laver pandekager med fyld, står det dig frit for, hvad du vil fylde dem med. Vi giver dig her et eksempel med oksefars tilsat forskellige smagfulde ingredienser.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 2 personer
- Tilberedning: 20 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2005/477 - Energifordeling:
Protein: 30 %
Fedt: 25 %
Kulhydrat: 45 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 357/85
Protein: 6 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 250 g mager oksefars
- 2 gulerødder
- 2 porrer
- ½ tsk. sambal oelek
- 1 tsk. sød mangochutney
- 4 pandekager a ca. 60 g
- 2 tomater
- 1 hjertesalat
- 2 spsk. græsk yoghurt, maks. 2 %
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes madpandekager med fyld:
- Skræl gulerødderne.
- Skær bunden af porrerne, og fjern de yderste grove blade.
- Skær gulerødder og porrer i mindre stykker, og blend dem i blender eller kødhakker.
- Rist fars og hakkede grøntsager på en tør pande.
- Smag til med sambal oelek, mangochutney og salt og peber.
- Skyl tomaterne, og skær dem i tynde både – husk at fjerne blomsten. Snit salaten.
- Lun pandekagerne.
- Fordel salat, fars, tomater og lidt yoghurt på alle pandekager.
- Rul.
Velbekomme!
Dommen: