Lækre, møre koteletter. Og sovsen bliver rigtig delikat af at stå i ovnen sammen med kødet. Hvis man synes, den bliver for tyk, kan der efterfølgende spædes op med lidt vand. Uhmm. Det smager herligt.

  • Kategori:  Hovedret
  • Antal: 5 personer
  • Tilberedning: 1 itme
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2319/552
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt:
     22 %
    Kulhydrat: 57 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 654/156
    Protein: 8 g
    Fedt:
     4 g
    Kulhydrat: 22 g

Ingredienser:

  • 5 svinekoteletter
  • 1 dåse ananas i skiver
  • 200 g champignoner
  • 4 dl minimælk
  • 1 bouillonterning
  • 1½ spsk. karry
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 5 dl ris

Sådan tilberedes koteletter med ananas:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bank evt. koteletterne let, og drys dem med salt, peber og karry (ca. ½ spsk. karry i alt).
  3. Brun dem på en tør pande, og læg dem derefter i et ovnfast fad.
  4. Hæld væden fra ananasskiverne, og sæt den til side.
  5. Steg ananasskiverne til de er let gyldne, og læg dem oven på koteletterne.
  6. Skyl og rens champignonerne, og skær dem i skiver.
  7. Rist dem på panden, og fordel dem over koteletter og ananas.
  8. Brand den sidste skefuld karry af på panden.
  9. Tilsæt mælk, ananassaft og bouillonterning.
  10. Jævn sovsen, og smag til med salt og peber.
  11. Hæld sovsen over koteletterne, og stil fadet i ovnen i ca. 45 minutter.
  12. Kog risene efter anvisningen på posen.

Velbekomme!

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 5 point ud af 5Jeps, helt sikkert et hit
Beate: 5 point ud af 5Jeps, helt sikkert et hit

Samlet:

4 point ud af 5

Helt sikkert en ”gemmer”