Det tager lidt tid at lave denne kylling i karry med ris, ikke mindst fordi jeg har brugt brune ris, som jo skal koge vanvittigt længe i forhold til hvide ris – og så alligevel ikke, for de skal ikke “hvile” ligesom hvide ris.
Personer
Minutter
Så alt i alt bliver det vel til 10-15 minutter mere for brune ris. Til gengæld mætter de bedre og skulle angiveligt være sundere end hvide ris – indtil andet er bevist 🙂 – og så skal der også skæres æbler, mango, løg osv.
Ingredienser
- 3 tsk. god karry
- 25 g stegemargarine
- 500-600 g kyllingebrystfileter
- 2 løg
- 1 tsk. sukker
- ½ dl vand
- 4 dl minimælk
- 2 spsk. hvedemel
- 3 uskrællede, røde æble i tern
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 255 g brune ris – andre ris kan også bruges, men så skal der nok være 300-350 g
- 1 mango
- 4 tsk. kokosmel
- 4 spsk. rosiner
- 8 tsk. mangochutney – jeg bruger den søde, men det er selvfølgelig en smagssag
Sådan tilberedes kylling i karry med ris
- Kog de brune ris efter anvisningen på posen.
- Brænd karryen af i en gryde, til det begynder at dufte kraftigt og ændrer farve.
- Tag karryen op.
- Smelt 15 g stegemargarine i gryden ved kraftig varme.
- Skær evt. kyllingebrystfileterne i mindre stykker, og brun dem i margarinen.
- Hak løgene fint, og tilsæt dem sammen med sukker, vand, den afbrændte karry, salt og peber.
- Lad det hele simre under låg i ca. 12 minutter, til kødet lige netop er færdigt.
- Skær imens æblet i tern.
- Pisk også mælk og mel sammen, og kog op i en lille kasserolle.
- Tilsæt de sidste 10 g margarine, og kog op til saucen har en god, cremet tykkelse – den skal kunne tåle at blive fortyndet med den væske, der er i gryden, uden at den bliver for tynd.
- Smag saucen til med salt og peber og evt. lidt surt – citusskal eller -saft.
- Tilsæt æbletern og sauce til retten, bland det sammen, og lad det lige koge op.
- Smag til.
- Skær mangoen i tern.
- Servér kylling i karry med ris, mangotern, kokosmel, rosiner og mangochutney. Sæt gerne tilbehøret i små skåle for sig, så hver især kan tage det tilbehør, de ønsker.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 50 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2606/621 - Energifordeling:
Protein: 20 %
Fedt: 22 %
Kulhydrat: 58 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 533/127
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 18 g