Wok på rester. Vi havde en rest kyllingebrystfilet, en rest kogte fuldkornsskruer – fra en omgang kylling og pasta – og ½ peberfrugt. Det blev til denne lækre ret – og sikke nogle skønne farver.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1564/372
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt:
     17 %
    Kulhydrat: 53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    295/70
    Protein: 5 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 1 spsk. sesamolie
  • 250 g hokkaidogræskar, renset vægt
  • 300 g kyllingebrystfilet
  • 1 dl soyasauce
  • 4 forårsløg
  • ½ peberfrugt
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 500 g wokblanding
  • 500 g frossen svampemix
  • 200 g kogte fuldkornsskruer
  • 1 knsp. spidskommen
  • 3 stænk tabasco
  • 1 tsk. stærk karry
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 150 g ciabattabrød

Sådan tilberedes kylling i wok:

  1. Pensl wokken med olien.
  2. Skær kyllingen i mindre stykker, og lad den stå og trække i soyasaucen.
  3. Skær imens græskar og peberfrugt i tern og forårsløg i ringe.
  4. Varm wokken op, og kom kyllingen i. Lad det svitse i 2-3 minutter.
  5. Tilsæt svampemix, græskar, peber og forårsløg, og lad det svitse i yderligere et par minutter.
  6. Tilsæt fiskesauce, wokblanding og skruer.
  7. Smag til med spidskommen, tabasco, karry og salt og peber.
  8. Servér med brød, og evt. lidt friske, sprøde grøntsager i tynde strimler på toppen.

Dommen:

Filip: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny:  4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”