Hurtig tilberedning om aftenen, hvis bare man husker at lægge koteletterne i marinaden først på dagen. Man kan sagtens tilberede koteletterne med fedtkanten på, det giver smag, men skær fedtet væk, inden koteletterne spises.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 20 minutter – men husk, at lægge kødet i marinaden allerede først på dagen.
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2161/515 - Energifordeling:
Protein: 21 %
Fedt: 22 %
Kulhydrat: 53 %
Alkohol: 4 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 669/159
Protein: 8 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 21 g
Ingredienser:
- 4 svinekoteletter
- 1 løg
- 3 laurbærblade
- 1 tsk. tørret timian
- 1 dl hvidvin
- 1 spsk. æblecidereddike
- ½ dl vand
- 2½ dl minimælk
- 1 spsk. majsstivelse
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 4 dl ris
- Grøn salat
Sådan tilberedes koteletter marineret i hvidvin:
- Skræl, og hak løget fint.
- Pisk løg, timian, hvidvin æblecidereddike, salt, peber og vand sammen.
- Tilsæt laurbærblade og det finthakkede løg.
- Læg koteletterne i marinaden.
- Dæk fadet/skålen til, og sæt det i køleskabet det meste af dagen.
- Sæt vand over til ris, og kog dem efter anvisningen på posen.
- Dup koteletterne tørre med lidt køkkenrulle, og brun dem på en tør pande.
- Hæld marinaden ved koteletterne, og lad retten simre under låg i ca. 15 minutter.
- Rør majsstivelse ud i lidt af mælken, og hæld det ved koteletterne sammen med den resterende mælk.
- Lad sovsen koge op et par minutter.
- Skyl og snit salaten.
Velbekomme!
Dommen:
Filip: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: Helt sikkert en ”gemmer”
Samlet:
- Rør marinaden sammen.
- Læg koteletterne i.
- Brun koteletterne.
- Tilbered sovsen.
- Snit salaten.