IKKE FEDTFATTIG
Nakkekam betyder for det meste flæskesteg med sprød svær, brun sovs og kartofler, og det smager da også herligt, men forandring fryder, denne er meget lettere og friskere i kødet.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 1½ time
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1218/290 - Energifordeling:
Protein: 22 %
Fedt: 58 %
Kulhydrat: 21 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 443/106
Protein: 6 g
Fedt: 7 g
Kulhydrat: 5 g
Ingredienser:
- 600 g nakkekam uden svær
- Fennikelfrø, ca. 15 g
- 1 bdt. citrontimian – kan du ikke få fat i citrontimian, så brug almindelig timian og revet citronskal blandet sammen
- 2 fennikler
- 6 fed hvidløg
- 1 løg
- 4 dl salat
- 1 tsk. citronsaft
- 1 tsk. honning
- ½ dl fløde, 4 %
- 370 g honningmelon
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes nakkekam med fennikel og citrontimian:
- Tænd ovnen på 225° C.
- Skær nogle små huller/revner i kødet, og spæk det med salt, peber, citrontimian, fenikkelfrø og hvidløgsbjælker.
- Snit løg og fennikel, læg begge dele i det ovnfast fad sammen med resten af hvidløgene, drys med salt og peber, og læg kødet oven på.
- Drys kødet med lidt salt, peber og fennikelfrø, og sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter.
- Skru ned til 200° C, og steg færdig – ca. 45 minutter – 1 time.
- Snit salaten, og skær melonen i terninger, og kom begge dele i en skål.
- Rør fløde med citronsaft, honning og en lille smule salt, og hæld dressingen over salat og melon.
- Skær kødet i skiver, og servér.
Dommen:
Samlet:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
- Spæk kødet med hvidløgsbjælker, citrontimian og fenikkelfrø.
- Snit løg og fennikel.
- Læg begge dele i et ovnfast fad.
- Læg kødet oven på, og drys med salt, peber og fennikelfrø.
- Snit salaten.
- Skær melonen i tern.
- Steg kammen, til den er færdig.
- Skær kammen i skiver.