Mornaysauce er lidt af et hit her hos os. Nogle gange laver vi det selv, men andre gange skal det bare være nemt, og det fedtreducerede færdig-Mornay smager dejligt. Denne kalkungryde vil blive en af dine livretter. Nem at lave, lækker at spise.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 15 minutter
    Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2271/541
  • Energifordeling:
    Protein: 31 %
    Fedt:
     16 %
    Kulhydrat: 53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    395/94
    Protein: 7 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 12 g

Ingredienser:

  • 1 squash
  • 1 broccoli
  • 4 forårsløg
  • 1 porre
  • 15 g stegemargarine
  • 450 g kalkunbryst
  • 2½ dl Mornaysauce 5 %
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. tørret timian
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 300 g frisk båndpasta

Sådan tilberedes kalkungryde med grøntsager, pasta og Mornaysauce:

  1. Skær squashen i kvarte skiver.
  2. Skær broccolien i små buketter.
  3. Skær forårsløgene i 2 cm skrå stykker, og porren i skiver.
  4. Skær kødet i tern.
  5. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  6. Brun kødet i margarinen i ca. 2 minutter i en sauterpande.
  7. Tilsæt squash, forårsløg og porre, og lad dem svitse et kort øjeblik.
  8. Tilsæt Mornaysauce, mælk og krydderier, og bring det i kog.
  9. Vend broccolibuketterne i, og kog retten ved jævn varme og under låg i ca. 7-8 minutter.
  10. Smag den færdige kalkungryde til med salt og peber, og servér med kogt pasta.
  11. Pynt evt. med en tomatbåd eller lignende, hvis du synes den færdige kalkungryde er for fad i farven.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!