Kalkun-stroganoff smager lidt hen ad bøf stroganoff i en let variant, hvis man ser bort fra pølserne. Pølserne smager meget kraftigt igennem, så bryder man sig ikke om det, kan man evt. halvere antallet – eller helt udelade dem.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 1 pakke kalkunbacon
  • 500 g kalkunkød i tern eller strimler
  • 2 tsk. paprika
  • 3 løg
  • 400 g champignon
  • 5 dl bouillon
  • 2 spsk. majsstivelse
  • ½ dl fløde 9 %
  • 150 g kyllingepølser
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 4 dl ris

Sådan tilberedes kalkun-stroganoff

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Skær bacon i tern, og svits det hurtigt i en gryde uden fedtstof.
  3. Tilsæt kødet, og svits det sammen med paprika.
  4. Pil løget, og skær det i skiver.
  5. Rens champignonerne, og skær dem i skiver.
  6. Lad løg og champignoner svitse med i ca. 4 minutter.
  7. Tilsæt bouillon, og lad retten simre ved svag varme, til kødet er mørt (ca. 20 minutter).
  8. Skær pølserne i tykke skiver.
  9. Rør majsstivelsen ud i fløden, og hæld det i gryden under omrøring.
  10. Lad saucen koge op, tilsæt pølserne, og lad dem varme med et par minutter.
  11. Smag til med salt og peber.
  12. Servér med kogte ris.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2444/582
  • Energifordeling:
    Protein: 24 %
    Fedt: 21 %
    Kulhydrat: 55 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    493/117
    Protein: 7 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 16 g

Andre opskrifter med kalkun

Champignonfarseret kalkunbryst

Champignonfarseret kalkunbryst

Kalkunfrikasse

Kalkunfrikasse

Kalkunroulader i æblemost

Kalkunroulader i æblemost

Kalkunschnitzler med kartoffelsalat

Kalkunschnitzler med kartoffelsalat

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Kalkun-stroganoff
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)