Dette er virkelig en lækker måde at lave den gammeldags flæskesteg på. Sværen bliver ikke ligesom, når man steger flæskesteg, men den bliver også smurt med abrikossaucen.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 5 personer
- Tilberedning: 1½ time
- Fryseegnet: Ja, stegen
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2252/536 - Energifordeling:
Protein: 20 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 51 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 333/79
Protein: 4 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 10 g
Ingredienser:
- 1 kamsteg ca. 625 g
- saften af ½ appelsin
- saften af ½ citron
- 100 g abrikosmarmelade
- 2½ spsk. soya
- 1 kg kartofler
- 5 spsk. mager, revet ost
- Bredbladet persille
- Muskatnød
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 1 icebergsalat
- 8 tomater
- 300 g ærter
- 1 blomkål
- 1 aubergine
Sådan tilberedes grillet kamsteg med sprød svær:
- Start grillen.
- Rids stegen, hvis dette ikke er gjort.
- Bland appelsin- og citronsaft med abrikosmarmelade og soya.
- Smør stegen – undtagen sværen – med abrikossaucen.
- Læg stegen i stegholderen, og sæt den på grillen på indirekte medium varme i en times tid.
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Skrub kartoflerne, og skær dem i skiver.
- Læg dem i et ovnfast fad.
- Drys med bredbladet persille.
- Krydr med salt, peber og muskatnød, og drys revet ost over.
- Sæt dem i ovnen i ca. 40 minutter. (De kan også grilles i foliebakke ved siden af stegen, hvis der er plads).
- Skyl salat, tomater, blomkål og aubergine.
- Prik 5 af tomaterne med en kødnål, og skær auberginen i tykke skiver.
- Grill dem i folie/foliebakke i 15-20 minutter.
- Smør sværen med abrikossauce, når stegen har været på grillen i ca. 1 time. Grill videre i endnu 15 minutter.
- Snit salaten, skær blomkålen i buketter, og skær de sidste 3 tomater i både.
- Bland det hele sammen med ærterne, og servér til kød, kartofler og grillede grøntsager.
Dommen:
Filip: Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: Helt sikkert en ”gemmer”
Nicklas: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Samlet:
- Bland marmelade, saft og soya.
- Rør det godt sammen.
- Læg stegen i stegholderen.
- Skær kartofler i skiver, og drys med bredbladet persille.
- Drys med revet ost.
Trackbacks / Pingbacks