Tit bliver flæskestegsrester brugt til pålæg eller biksemad, men prøv i stedet denne lækre variation med ristet flæskesteg og linser.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2779/662
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat:
     43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     561/206
    Protein: 14 g
    Fedt:
     7 g
    Kulhydrat: 21 g

Ingredienser:

  • 2 chalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 400 g kamsteg
  • 4 timiankviste
  • 4 rosmarinkviste
  • 3 spsk. vineddike
  • 300 g kogte grønne linser
  • Ca. 1 dl flæskestegssovs
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 150 g blandet salat
  • 200 g ciabattabrød

Sådan tilberedes ristet flæskesteg med linser:

  1. Hak skalotteløg og hvidløg fint.
  2. Skær sværen af flæskestegsskiverne, og læg sværen på en kold stegepande. Olie er ikke nødvendig, da sværen indeholder rigelig fedt i sig selv.
  3. Steg dem langsomt over moderat varme – til de er blevet sprøde igen. Vend dem flere gange undervejs.
  4. Skær stegen i skiver, hvis det ikke allerede er gjort.
  5. Læg flæskestegsskiverne på en kold, tør pande, og lad dem stege i det fedt, der smelter af, mens panden bliver varm. Hvis kødet er meget magert, kommes der lidt fedt fra flæskesværene på panden.
  6. Lad dem stege, til de er lysebrune på begge sider.
  7. Læg timian, rosmarin samt skalotteløg og hvidløg ved.
  8. Tilsæt 2 spsk. vineddike, og lad den stege væk og karamellisere på kødet.
  9. Krydr med salt og peber.
  10. Servér ristet flæskesteg med linser, der er smagt til med flæskestegssovsen og den sidste vineddike, samt salat og brød til.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!