Koteletterne må gerne have lidt tykkelse, da de ellers er svære at skære en lomme i. Fyldte kalvekoteletter er et festmåltid. Desværre ligger kalvekoteletter ikke i den billige ende af prisindekset, men til en særlig lejlighed går det jo nok 🙂
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
- KJ/Kcal: 2481/591
- Energifordeling:
Protein: 21 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 49 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 371/88
Protein: 5 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 4 kalvekoteletter
- 7 fed hvidløg
- 2 skalotteløg
- 1½ spsk. olivenolie + til pensling
- 200 g spæde spinatblade
- 2 spsk. mager, revet ost
- 2 spsk. bredbladet persille
- Skal af 1 citron
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 800 g kartofler
- 3 pastinakker
- 200 g jordskokker
- 2 løg
- 1 blomkål
Sådan tilberedes fyldte kalvekoteletter:
- Start grillen.
- Tænd ovnen på 225° C.
- Pil alle slags løg.
- Skrub kartofler og jordskokker, og skær dem i mindre stykker/tykke skiver.
- Skær de to løg i kvarte eller ottendele.
- Skræl pastinakkerne, og skær dem i mindre stykker.
- Kom kartofler, løg, jordskokker og pastinakker i en bradepande, og bland med ½ spsk. olie og salt og peber.
- Sæt bradepanden i ovnen, og lad rodfrugterne stege, til de er møre (ca. 20 minutter). Vend af og til. Rodfrugterne kan også tilberedes på grillen på indirekte varme i ca. 20 minutter.
- Hak skalotteløget meget fint, og pres de 4 fed hvidløg.
- Kog skalotteløg og presset hvidløg i et par spsk. vand i 3-4 minutter, til løgene er bløde.
- Skyl spinatbladene.
- Varm 1 spsk. olivenolie i en stor gryde, kom spinatbladene i, og lad dem stå over svag varme, til de falder sammen.
- Tag dem af varmen, lad dem dryppe af, og pres det sidste vand af dem.
- Hak spinatbladene groft, og bland dem med de afdryppede hvidløg og skalotteløg.
- Tilsæt revet ost, salt og peber, og rør det sammen.
- Skær med en skarp, spids kniv et snit i kanten af koteletterne, så der bliver en dyb lomme i hver.
- Del spinatfyldet i 4, og fordel det i lommerne. Stop fyldet så langt ind som muligt, og luk koteletterne med kødnåle.
- Pensl koteletterne med lidt olie, og drys dem med salt og peber.
- Grill de fyldte kalvekoteletter ved direkte middelvarme i ca. 15minutter, til de er møre, men stadig en smule lyserøde i midten. Vend dem en gang under stegningen.
- Hak de resterende hvidløgsfed fint.
- Skyl persillen, og hak den fint.
- Bland persille, hvidløg og revet citronskal. Rør det godt sammen.
- Skyl blomkålen, og del den i små buketter.
- Servér de fyldte kalvekoteletter med et drys af persilleblandingen, rodfrugterne og rå blomkål.
Dommen:
Natascha: Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Nicklas: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: Helt sikkert en ”gemmer”
Samlet: