Det sker tit, at vi har grøntsagsrester, som vi har svært ved at få brugt. Som regel fordi der ikke er nok som tilbehør til flere personer. De kan selvfølgelig altid smides i en tærte eller gratin, men de kan også bruges til at lave grøntsagsbiksemad af. Det er nemt og hurtigt. Brug hvad du har.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • ½ broccoli
  • 3 gulerødder
  • 400 g kartofler
  • 1 løg
  • 2 porrer
  • 200 g selleri
  • 4 fed hvidløg
  • 15 g margarine
  • Skallen af ½ citron
  • 2½ dl skyr
  • 1 spsk. hakket persille
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes grøntsagsbiksemad

  1. Ordn grøntsagerne, og skær dem i små tern.
  2. Steg dem i margarinen, indtil de er færdige. Smag til med salt og peber.
  3. Hak persille, og bland det med skyr og citronskal, og smag til med salt og peber.
  4. Servér skyr-blandingen til grøntsagerne.
Velbekomme!

Husk du kan bruge grøntsagsrester – altså dem du ikke vil spise, såsom skræller, toppe, skaller og lignende – til bouillon. Kog hele molevitten i vand og lad det koge ind. Gerne i flere timer. Tilsæt evt. skorpen fra parmesanosten, et par laurbærblade, lidt enebær eller hvad du nu føler for. Si bouillonen, og hæld den på isterningbakker eller i fryseposer. Så har du altid en (frossen) bouillonterning til saucen, suppen eller hvad der nu mangler lidt smag. Og du ved endda at den ikke er tilsat alle mulige tilsætningsstoffer.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1044/249
  • Energifordeling:
    Protein: 23 %
    Fedt: 15 %
    Kulhydrat: 62 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    263/63
    Protein: 4 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 10 g

Andre opskrifter med rester

Restelasagne

Restelasagne

Æggekage med kartofler og porrer

Æggekage med kartofler og porrer

Kartoffelsalat med brasede kartofler

Kartoffelsalat med brasede kartofler

Biksemad med spejlæg

Biksemad med spejlæg

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Grøntsagsbiksemad
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)