Brug tykke stykker fisk, som torsk, filet royal eller andet til disse fiskebøffer. Normalt forbinder man ikke fisk med brun sauce, men det passer faktisk forrygende til denne ret.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person.:
KJ/Kcal: 1771/422 - Energifordeling:
Protein: 35 %
Fedt: 13 %
Kulhydrat: 52 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 344/82
Protein: 7 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 10 g
Ingredienser:
- 600 g kuller filet royal
- Ca. 70 g hvedemel
- 3 spsk. Becel let, flydende margarine
- 1 løg
- 3 dl minimælk
- 1 spsk. sojasauce
- Kulør
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 680-800 g kartofler
- 1 broccoli
Sådan tilberedes fiskebøffer med løgsauce:
- Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
- Pil løget, og hak det groft.
- Dup evt. væde af fisken, og fjern eventuelle ben.
- Skær fisken i mindre stykker (bøffer) a ca. 7 cm.
- Hæld melet på nær 1 spsk. op på en tallerken eller et stykke stanniol.
- Vend fiskebøfferne i melet.
- Lad margarinen blive gylden i en pande.
- Steg fisken ved kraftig varme 3-4 minutter på hver side, til skorpen er gylden og sprød, og fiskekødet mørt uden at være tørt.
- Læg fiskebøfferne i et fad, og drys dem med groft salt.
- Hold dem varme ved at lægge stanniol over.
- Skyl broccolien, skær den i mindre stykker, og kog den i letsaltet vand i 3-4 minutter i en gryde uden låg.
- Kom løgstykkerne i panden, og brun dem i ca. 2 minutter.
- Drys mel over, og bag løgblandingen sammen under omrøring i ca. 2 minutter.
- Tilsæt mælk, og bring blandingen i kog, stadig under omrøring.
- Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 3 minutter, til den begynder at tykne.
- Smag til med sojasauce, salt og peber.
- Tilsæt kulør.
- Servér fiskebøfferne med kogte kartofler, dampet broccoli og sauce.