Man kan sagtens bruge andre slags fisk end sej – rødspættefileter, hornfisk, makrel … når du vil lave fisk på bund af grøntsager. Kig hos fiskehandleren eller i frysedisken, og vælg det mest fordelagtige.
Personer
Minutter
Ingredienser
- Ca. 600 g sej – uden ben
- 2-4 spsk. mel – du kan også lave en blanding af grovere mel og hvedemel, f.eks. rugmel og hvedemel. Halvt af hvert eller hvad du synes, er lækkert
- 20 g margarine
- 1 porre
- 250 g champignoner
- 2½ dl bouillon
- 1 fed hvidløg
- 4 dl ris
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes fisk på bund af grøntsager
- Krydr fisken med salt, og lad den trække lidt.
- Kog risene efter anvisningen på posen – evt. i en riskoger ellers bare i en almindelig gryde.
- Skær fisken i ca. 2 cm brede strimler, og vend dem i mel.
- Brun margarinen i en pande, brun fisken, og tag den derefter af panden.
- Skær roden af porren, og fjern de groveste blade.
- Skyl og ordn champignonerne.
- Skær porre og champignoner i skiver, og svits dem i 5-6 minutter, til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde.
- Tilsæt bouillon og presset hvidløg, og smag til med salt og peber.
- Læg fiskestykkerne oven på grøntsagerne, og varm det hele i yderligere 2-3 minutter.
- Servér fisken med de kogte ris.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1942/462 - Energifordeling:
Protein: 29 %
Fedt: 11 %
Kulhydrat: 60 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 542/129
Protein: 9 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 19 g
Informationer
Opskriftens navn
Fisk på bund af grøntsager
Forfatter
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on