Rimeligt nemme at lave og fyldet kan varieres i det uendelige. Vi har denne gang valgt flæskefars og tørrede abrikoser. De er gode til madpakken, men kan også sagtens bruges på buffeten.

  • Kategori: Frokost
  • Antal: 16 stk.
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. stk.:
    KJ/Kcal: 483/115
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt:
     21 %
    Kulhydrat: 52 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     782/183
    Protein: 12 g
    Fedt:
     4 g
    Kulhydrat: 24 g

Ingredienser:

  • 500 g flæskefars
  • 2½ løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 10 tørrede abrikoser
  • 1 tsk. ingefær
  • 5 spsk. rasp
  • 6 plader filodej
  • 1 æggehvide
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes filoruller:

  1. Svits kødet i en gryde uden tilsætning af fedtstof.
  2. Hak løg og hvidløg, og tilsæt det.
  3. Hak abrikoserne, og tilsæt dem sammen med krydderier og rasp, når kødet har taget farve.
  4. Smag til med salt og peber, og tag gryden af varmen.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Smelt/varm margarinen.
  7. Læg en plade filodej på et stykke bagepapir, pensl med margarine, læg en plade filodej oven på, pensl med margarine, læg endnu en plade filodej på.
  8. Fordel halvdelen af fyldet på dejen, rul sammen, og pensl med æggehvide.
  9. Lav en rulle til på samme måde.
  10. Læg rullerne på en bageplade, og skær dem hver især i 8 lige store stykker.
  11. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!