Rester, rester, rester. Du kan farsere et hav af grøntsager – peberfrugter, tomater, squash, auberginer og meget andet – men nu havde Brugsen lige portobello på tilbud, så vi fik farserede portobello til fiskefrikadeller af en rest stegt fisk. 

Personer

Minutter

Denne opskrift er inspiration til dig til at få brugt dine rester af f.eks. Rødfisk med ærter og perleløg og Millionbøf med kartoffelmos.

Ingredienser

  • Ca. 200 g kartoffelmos
  • Ca. 100 g millionbøf
  • Ca. 200 g stegt rødfisk eller anden stegt fisk
  • Ca. 200 g ærter og perleløg eller andet tilbehør
  • Ca. 3 kogte kartofler
  • Lidt rød peberfrugt – kan udelades
  • 2 portobellosvampe eller 1 peberfrugt eller 2 tomater eller noget helt fjerde, der kan farseres
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. fløde 4 %
  • 1 spsk. østers- eller fiskesauce eller lidt fond
  • 1-2 spsk. friske krydderurter – vi brugte dild
  • Revet skal af citron (usprøjtet)
  • Evt. lidt frisk ingefær eller chilipeber – kan udelades
  • Ca. 20 g parmesan eller anden ost
  • 1 tsk. stegemargarine
  • 1 spsk. olie
  • Evt. salt og peber – husk at den tilberedte mad allerede er blevet krydret en gang

Sådan tilberedes farserede portobello til fiskefrikadeller

  1. Hak løget fint.
  2. Fjern evt. skind fra fisken, og pluk kødet.
  3. Bland fisk, kartoffelmos, løg, presset hvidløg, revet citronskal, krydderurter, østerssauce, fløde og evt. revet ingefær eller hakket chilipeber til en fars.
  4. Lad farsen hvile ½ times tid.
  5. Varm ovnen op til 170° C.
  6. Skyl imens portobellosvampene, og fyld dem med millionbøf.
  7. Drys med revet parmesan.
  8. Sæt svampene i ovnen, til osten begynder at tage farve – ca. 15 minutter.
  9. Skær de kogte kartofler i mindre stykker, skær evt. et par strimler rød peber, og vend dem med kogte kartofler og ærter og perleløg.
  10. Svits brasekartoffelblandingen i margarinen.
  11. Form fiskefarsen til flade frikadeller, og steg dem i olien.
  12. Servér de varme farserede protobello til frikadellerne.

Velbekomme!

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 2 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2137/509
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    353/84
    Protein: 6 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Andre opskrifter med rester

Restelasagne

Restelasagne

Oksesteg med bearnaisekartofler

Oksesteg med bearnaisekartofler

Tærte med rester

Tærte med rester

Hachis

Hachis

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Farserede portobello til fiskefrikadeller
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)