Rester, rester, rester. Du kan farsere et have af grøntsager – peberfrugter, tomater, squash, auberginer og meget andet – men nu havde Brugsen lige portobello på tilbud, så vi fik farserede portobello. Denne opskrift er inspiration til dig til at få brugt dine rester af f.eks. Rødfisk med ærter og perleløg og Millionbøf med kartoffelmos.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 2 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2137/509
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat:
     43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     353/84
    Protein: 6 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • Ca. 200 g kartoffelmos
  • Ca. 100 g millionbøf
  • Ca. 200 g stegt rødfisk eller anden stegt fisk
  • Ca. 200 g ærter og perleløg eller andet tilbehør
  • Ca. 3 kogte kartofler
  • Lidt rød peberfrugt – kan udelades
  • 2 portobellosvampe eller 1 peberfrugt eller 2 tomater eller noget helt fjerde, der kan farseres
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. fløde 4 %
  • 1 spsk. østers- eller fiskesauce eller lidt fond
  • 1-2 spsk. friske krydderurter – vi brugte dild
  • Revet skal af citron (usprøjtet)
  • Evt. lidt frisk ingefær eller chilipeber – kan udelades
  • Ca. 20 g parmesan eller anden ost
  • 1 tsk. stegemargarine
  • 1 spsk. olie
  • Evt. salt og peber – husk at den tilberedte mad allerede er blevet krydret en gang

Sådan tilberedes farserede portobello til fiskefrikadeller:

  1. Hak løget fint.
  2. Fjern evt. skind fra fisken, og pluk kødet.
  3. Bland fisk, kartoffelmos, løg, presset hvidløg, revet citronskal, krydderurter, østerssauce, fløde og evt. revet ingefær eller hakket chilipeber til en fars.
  4. Lad farsen hvile ½ times tid.
  5. Varm ovnen op til 170° C.
  6. Skyl imens portobellosvampene, og fyld dem med millionbøf.
  7. Drys med revet parmesan.
  8. Sæt svampene i ovnen, til osten begynder at tage farve – ca. 15 minutter.
  9. Skær de kogte kartofler i mindre stykker, skær evt. et par strimler rød peber, og vend dem med kogte kartofler og ærter og perleløg.
  10. Svits brasekartoffelblandingen i margarinen.
  11. Form fiskefarsen til flade frikadeller, og steg dem i olien.
  12. Servér de varme farserede protobello til frikadellerne.

Velbekomme!

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!