Surt show! Helt sikkert surt show, for denne fisk er meget syrlig. Det smager ikke grimt, men vi vil helt klart anbefale, at den ikke trækker længere i marinaden end de 10-12 timer, og/eller at man tilsætter en anelse farin, rørsukker eller honning til marinaden. Rosinerne i risene smager dog rigtig dejligt til det syrlige.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter + trækketid (10-12 timer)
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2160/514
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt:
     4 %
    Kulhydrat: 69 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 635/151
    Protein: 10 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 26 g

Ingredienser:

  • 500 g sej (fileter)
  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 2 lime
  • 4 dl ris
  • ½ spsk. karry
  • 50 g rosiner
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 400 g sukkerærter

Sådan tilberedes citrusfisk:

  1. Dup fisken tør, og drys med salt og peber.
  2. Riv 1 appelsin, 1 citron og 1 lime, og pres dem bagefter.
  3. Bland alle 3 slags skal og saft i et halvdybt, ovnfast fad.
  4. Læg fisken i, og vend dem grundigt rundt, så de dækkes på alle sider af citrusskal og -saft.
  5. Dæk fadet til, og stil det i køleskab i 10-12 timer.
  6. Varm ovnen op til 180° C.
  7. Kog risene i letsaltet vand, tilsat karry de 10 sidste kogeminutter, og rør rosiner i.
  8. Kog risene færdige, og rør dem igennem.
  9. Bag fiskene tildækkede i 20-25 minutter, til de er møre, men stadig føles faste.
  10. Lad dem hvile med stanniol løst over i 5-10 minutter.
  11. Giv sukkerærterne et par minutter i mikroovnen, de skal stadig knase.
  12. Skær 4 skiver af 1 appelsin, 4 skiver af en citron og 4 skiver af en lime.
  13. Drej de 3 slags citrusfrugt sammen til en 3-dobbelt split, og sæt dem på fiskestykkerne.
  14. Si skyen fra fiskene, og server den til.

Dommen:

Natascha: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Elisabeth: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises

Samlet:

3 point ud af 5
Tjah, det kan vel godt spises

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!