En skøn thaiinspireret ret. Dejlig smag i risene og dejlig frisk, frugtig salsa. En rigtig forårsret.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2143/510
  • Energifordeling:
    Protein: 24 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 46 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 335/80
    Protein: 5 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 600 g rødspættefilet
  • 1 tsk. sukker
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 bdt. koriander
  • 1 rød peberfrugt
  • ¼ ananas
  • 1 bdt. basilikum
  • 4 dl kokosmælk light
  • 2½ dl jasminris
  • 2 røde chilipebre
  • Revet skal af ½ citron
  • 1 avokado
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 løg
  • 3 spsk. frisk ingefær
  • 4 tsk. olie
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 kinakål

Sådan tilberedes rødspættefilet med krydderpasta, salsa og ris kogt i kokosmælk:

  1. Kom kokosmælk, ½ tsk. sukker og ½ dl vand i en gryde, og kog det op.
  2. Skyl risene under koldt vand, til de ikke længere farver vandet hvidt, og kom dem i gryden.
  3. Skru ned til lav varme, og lad risene simre ca. 20 minutter, til de er møre, og al væden er blevet optaget.
  4. Lad dem holde sig lune på eftervarmen, og løsn dem med en gaffel lige inden servering.
  5. Pil løgene og rens den ene røde chili.
  6. Skræl citronen, således at det hvide ikke kommer med i skrællen, og skræl ingefæren.
  7. Hak det hele groft i en foodprocessor sammen med sojasauce og ½ tsk. sukker, og kør det hele til en fin pasta.
  8. Varm 1 tsk. olie op på en pande, rist pastaen af, til den begynder at dufte kraftigt, og krydr med lidt salt.
  9. Fold fileterne på midten på langs, læg dem i et ovnfast fad, og krydr med lidt salt og peber.
  10. Smør et tyndt lag krydderpasta på, og sæt fisken i en 225 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til fisken er mør.
  11. Hak korianderen så den er klar til at drysse over fisken lige inden servering.
  12. Rens peberfrugt, avokadoer og ananas, og skær det hele i mindre stykker.
  13. Rens den anden røde chili, og hak den fint.
  14. Vend det hele forsigtigt sammen med 2 tsk. olie, citronsaft, strimlede basilikumblade samt lidt salt og peber.
  15. Smag salsaen til, og lad den hvile i 10 minutter ved stuetemperatur.
  16. Skyl kinakålen, og skær den i kvarter på langs.
  17. Svits den i 1 tsk. olie, til den falder sammen, og har taget lidt farve.

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”