Når biksemad laves i ovnen, kan fedtstoffet udelades. Det gør retten mere fedtfattig. Endda så fedtfattig, at den ryger ned på under 25 %, som er godt, hvis du vil tabe dig.
Personer
Minutter
Biksemad er en rigtig resteret. Du kan bruge kogte, stegte eller bagte kartofler fra i går. Rester af lammesteg, kalvesteg, flæskesteg, oksesteg osv.
Ingredienser
- 700 g nye kartofler (800 g hvis det ikke er sæson for nye, og de derfor skal skrælles)
- 2 løg (ca. 120 g)
- 300 g stegt/kogt oksekød (evt. en rest steg)
- 4 æg
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 8 skiver syltet rødbede (ca. 100 g)
- 4 spsk. HP sauce
- 4 skiver rugbrød
Sådan tilberedes biksemad med spejlæg
- Skrub kartoflerne, og skær dem i tern (2 x 2 cm).
- Pil løgene, og skær dem i små tern (1 x 1 cm).
- Kom løg- og kartoffeltern i en gryde. Kom vand ved, så det dækker. Tilsæt salt (ca. ½ tsk.). Læg låg på, kog op, og lad det koge i 10 minutter.
- Varm ovnen op til 225° C.
- Skær kødet i tern (2 x 2 cm).
- Bland de afdryppede, kogte løg og kartofler med kødet i et ovnfast fad/bradepande, krydr med et drys peber, og sæt fadet midt i ovnen i 10 minutter. Vend din biksemad med en palet et par gange undervejs.
- Slå æggene ud over, og steg yderligere 5-10 minutter.
- Nu er din biksemad klar til servering.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2034/484 - Energifordeling:
Protein: 25 %
Fedt: 22 %
Kulhydrat: 53 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 475/113
Protein: 12 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 15 g
Informationer
Opskriftens navn
Biksemad med spejlæg
Forfatter
Beate
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on
Trackbacks/Pingbacks