Anderledes risotto med hytteost, som i øvrigt kan røres med lidt vanillesukker, græsk yoghurt og lidt syltede kirsebær, så er der en lækker dessert, men det er altså ikke det, den er blevet her.

Personer

Minutter

Det bliver lidt spændende, når man kan lave mad om til noget andet, end det var – eller rettere af resterne fra det, som det var.

Det er ikke alene sjovt at eksperimentere med, det er også med til at mindske madspild. Som f.eks. når risotto kan laves om til dessert, en suppe kan blive til sovs, og porretoppe kan blive til urtesalt. Læs andre gode ideer og få inspiration til, hvad du kan bruge dine rester til i min bog, “Slut med madspild”.

Ingredienser

  • 10 g stegemargarine
  • 3 skiver skrællet ingefær på størrelse med 2-kroner + 1 spsk. fintrevet
  • 2 små røde chilipebre
  • 3-4 stykker tørret citrongræs
  • 320 g risottoris
  • ½ liter vand
  • 1 lille dåse kokosmælk light (ca. 165 ml)
  • 1 spray olie
  • 400 g middelfedt kalvekød – f.eks. kotelet
  • 200 g knoldselleri
  • 200 g gulerødder
  • 200 g kinakål
  • 200 g hytteost, maks. 4 %
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 4 spsk. sød chilisauce
  • 1 citron i både

Sådan tilberedes asiatisk inspireret risotto og kalvewok

  1. Skær synligt fedt og sener fra kødet.
  2. Skræl selleri og gulerødder, og skær dem i stave.
  3. Snit kinakålen og den ene chili fint.
  4. Lad margarinen smelte i en gryde eller sauterpande, uden at det bruner.
  5. Svits de 3 skiver ingefær, den anden chili, citrongræs og ris i ca. ½ minut.
  6. Tilsæt vand, kokosmælk og ca. 1 tsk. salt i gryden, og kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 minutter. Risene skal være al dente – møre men stadig med bid.
  7. Lad imens wokken – eller en stegegryde – blive håndvarm.
  8. Spray med olie, og varm olien, til den ryger.
  9. Steg kødet i ca. 2 minutter, og tag det op.
  10. Tilsæt selleri, gulerødder, hakket chili og revet ingefær, og steg i ca. 2 minutter.
  11. Kom kødet tilbage i wokken sammen med kinakål og lidt salt, og steg under omrøring i yderligere ca. 2 minutter.
  12. Smag til.
  13. Fjern ingefær, chili og citrongræs fra risottoen, og vend hytteost i.
  14. Smag risottoen til, og servér med det samme til wokken sammen med citronbåde og sød chilisauce.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2459/585
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt: 26 %
    Kulhydrat: 53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     445/106
    Protein: 5 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 14 g

Andre retter tilberedt i wok

Sursød quorn i wok
Wok med kylling, rabarber og skyrdressing
Hot and sweet wokret
Lynwok med kalkun
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Asiatisk inspireret risotto og kalvewok
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug